KLUMME
»Vil du lige prikke mig på skulderen, når renten er faldet så meget, at jeg kan lægge mit fastforrentede 5-procentlån om til en lavere rente?« »Hvornår falder de korte renter?« »Skal jeg blive i mit F5-lån?«
Der er mange spørgsmål ved kaffemaskinen fra mine gode kolleger, siden jeg 1. marts blev boligredaktør.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give klare svar, men sandheden er, at rentesignalerne stritter ikke bare i øst og vest, men også i syd og nord.
Lad os starte i øst.
I næste uge skal den japanske centralbank tage stilling til, om den for første gang i 17 år skal hæve renten og sige farvel til negative renter. Sker det, vil det få renterne på danske realkreditobligationer til at stige.
Kigger vi mod vest tøver den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, med at løfte foden fra rentebremsen.
Dels fordi inflationen fortsat er for høj, og de seneste tal viser, at forbrugerpriserne steg med hele 0,4 procent fra januar til februar. Dels fordi det amerikanske jobmarked fortsat er varmt som Nevadas ørkensand, og lønningerne stikker af.
Den cocktail har fået den ansete økonom Torsten Sløk, som tidligere var topøkonom i Deutsche Bank i New York og i dag er cheføkonom i Kapitalforvalteren Apollo, til helt at aflyse rentesænkninger i USA i år.
For bare kort tid siden mente markedet, at Powell ville sænke renten hele seks gange i år. Nu tror markedet kun på tre rentesænkninger.
Mod syd har den græske centralbankchef, Yannis Stournaras, der også er rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), i denne uge slået til til lyd for, at ECB skal til at sætte fut i rentesænkningerne.
Han opfordrer ECB-chef Christine Lagarde til at sænke renten to gange inden sommerferien og yderligere to gange inden nytår.
Yannis Stournaras hører lige som flere andre sydeuropæiske rådsmedlemmer som Italiens Fabio Panetta og Spaniens Pablo Hernández de Cos til blandt duerne i ECB, som taler for en lempelig pengepolitik og rentenedsættelser.
Anderledes ser det ud i den nordlige del af Europa, hvor høge som Tysklands centralbankchef, Joachim Nagel, og Hollands Klaas Knot har et skarpt blik på, at renterne ikke bliver sat for meget og for hurtigt ned, da de frygter, at det vil puste til ilden under den stadig høje inflationen i euroområdet.
Lige nu tror markedet på, at ECB-chef Christine Lagarde sænker renten tre gange i år, første gang formentlig til juni.
Holder det stik, vil det stort set slå igennem én til én hos danske boligejere med de helt korte flekslån som for eksempel FlexKort, der får ny rente hvert halve år.
Det er markedets bedste bud på, hvordan de korte renter vil udvikle sig i år.
Omvendt mener såvel markedet som hovedparten af analytikerne herhjemme, at den 30-årige faste realkreditrente på i dag fire procent vil være toneangivende i hvert fald året ud.
Som en af analytikerne sagde til mig fredag:
»Der er ikke rigtig noget, der peger mod, at den lange rente skal ned lige om hjørnet.«
Jeg spurgte selvfølgelig, hvad ‘lige om hjørnet’ betyder på bankanalytikersprog, men kunne ikke vriste et mere præcist svar ud af ham.
Jeg har helt sikkert ikke bedre svar end analytikerne og markedet til mine kolleger ved kaffemaskinen, men jeg kan som udenforstående iagttager tillade mig at konstatere, at markedet og analytikerne har taget grueligt fejl. Mange gange.
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
