Renter op, renter ned / renter helt af lave / hvis vi ik’ laver’ renter får / så bliver der ballade.
Med en lettere omskrivning af den gode, gamle børnesang, som børnene synger, når de rasler til fastelavn, er der hermed givet op til denne uges vel nok mest ventede begivenhed i finansverdenen.
Torsdag 6. juni vil Den Europæiske Centralbank (ECB) med ECB-chef Christine Lagarde i spidsen nemlig med al sandsynlighed fatte køllen og banke renten ned.
Læs også: Amerikansk kursraket i kæmpe stigning: Aktien skyder op med over 70 pct.
Ikke fordi timingen er den allerbedste, men fordi hun selv og andre fremtrædende medlemmer af ECBs magtfulde styrelsesråd mere eller mindre er kommet til at love det.
Lige nu taler data - som Christine Lagarde ellers har tudet os ørerne fulde af, at hun og ECB bruger som eneste rettesnor - for, at ECB godt kunne tøve en kende med at sænke renten.
Lønvæksten i eurozonen viste sig nemlig overraskende stærk i første kvartal i år med en stigning på hele 4,69 procent. Samtidig viser indikatorer for både industrien og servicesektoren, at europæisk økonomi er i bedring.
Fuld damp på lønvæksten, et europæisk erhvervsliv på vej frem, den laveste ledighed i Europa siden 1999 og let stigende inflation - den steg i eurozonen fra 2,4 procent i april til 2,6 procent i maj - rimer dårligt på en rentesænkning nu og her.
Men Christine Lagarde og Co. er nødt til at slå katten af tønden og sænke renten 6. juni, for ellers bliver der faktisk ballade.
Læs også: Lars hårdt ramt af rentehammeren: Sådan reagerede han på 10-dobling af sin boligrente
Der er nemlig en overhængende risiko for, at markedet vil reagere med vantro, stor uro, kursfald på børserne og ikke mindst mistillid til ECB, hvis Lagarde ryster på hånden og lader rentekøllen ligge 6. juni.
Derfor bliver den ventede rentesækning også kaldt ‘politisk’, da den ikke underbygges af de nøgterne data, som Lagarde ellers har sagt er altafgørende for centralbankens rentebeslutninger.
Lagarde havde givetvis helst set, at især lønudviklingen i eurozonen var mere afdæmpet, da høje lønninger risikerer at sætte sig i virksomhedernes prissætning, øge forbrugerpriserne og dermed puste nyt liv i inflationsspøgelset, som Lagarde er sat i verden for at mane i jorden.
Men de negative konsekvenserne ved at holde renten i ro 6. juni synes større end de negative konsekvenser ved at sænke den i en økonomi, der synes på vej ind i et opsving.
Boligejerne og investorerne får derfor med 99,9 procents sandsynlighed den bebudede rentesænkning på 0,25 procentpoint på torsdag.
Herfra er det noget mere usikkert, hvor hurtigt og ikke mindst hvor meget ECB vil sænke renten i år og næste år.
Læs også: Spændingen udløst: Sådan påvirker nyt nøgletal din økonomi
Ved årets begyndelse forventede investorerne, at ECB ville sænke renten hele seks gange i år. Det er til gengæld helt sikkert, at det IKKE kommer til at ske.
Lige nu forventer markedet og store danske banker som for eksempel Danske Bank, at ECB kun kommer til at sænke renten én gang yderligere i år efter rentesænkningen 6. juni.
Det er også her, jeg lægger mine jetoner.
Efter rentesænkningen på torsdag har Lagarde indfriet sit næsten-løfte, og mit bedste bud er, at hun herefter vil tage sig god tid til at vurdere nøgletal hen over sommeren og efteråret, så den næste rentesænkning formentlig først kommer til december.
Med to rentesænkninger i år går vi ind i 2025 med en styringsrente fra ECB på 3,5 procent mod 4,0 i dag. Med andre ord har Lagarde ikke trådt på speederen, men blot lettet foden en smule fra bremsen på europæisk økonomi, når vi springer ind i det nye år.
Et renteniveau på 3,5 procent vil stadig lægge en dæmper på europæisk økonomi - dæmperen er bare blevet lidt mindre - og det betyder, at der formentlig vil være plads til at sænke renten yderligere i 2025. Spørgsmålet er, hvor meget og hvor hurtigt?
I 2025 forventer Danske Bank tre rentesænkninger, mens Nordea skyder på fire i sin seneste prognose.
Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvilken af de to store banker, der får ret. Måske skyder de endda begge forbi skiven.
Men retningen er trods den enorme usikkerhed rigtig: Rentepilen i Europa peger nedad.
Den stejlt faldende rentekurve, som markedet troede på ved årets begyndelsen er nu erstattet af en blød bakke med en lavere hældning de kommende år, indtil renten ifølge markedets forventninger vil stabilisere sig omkring de 2,5 procent.
Det vil give lavere renter til boligejere med variabelt forrentede realkreditlån, især til boligejere med helt kort rentebinding på lån som F-kort, der får ny rente hvert halve år, mens de forventede rentesænkninger fra ECB i store træk allerede er indregnet i renten på lån som F3 og F5.
Om renten går op eller ned på de faste renter?
Det er en anden sang.
Men den kunne godt komme til at gå på melodien til Mikael Simpsons smådystre og let urovækkende ‘Jeg sidder fast’.
Er du på jagt efter danske aktier? så lyt til denne episode af podcasten 'Millionærklubben' her:
