Det er med renteprognoser som med vejrudsigter. Jo længere ud i fremtiden de rækker, desto større bliver usikkerheden.
Så der er ikke noget at sige til, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) svar på Henrik Voldborg, ECB-chef Christine Lagarde, kvier sig ved at tegne fremtidsudsigterne for renterne tydeligt op.
Mandag gjorde hun det klart, at hun som meteorologerne mangler data for at kunne love sol og rentesænkninger til europæerne de kommende måneder.
Lige nu er der godt nok en opklaring i form af faldende inflation.
Tirsdag kom der nemlig nye tal, der viste, at inflationen i euroområdet dykkede fra 2,6 procent i maj til 2,5 procent i juni, godt hjulpet på vej af Europas største økonomi, Tyskland, som kom ud af juni med en inflation på 2,2 procent.
Dermed kom Den Europæiske Centralbank sin målsætning om en inflation på to procent et mellemstort skridt nærmere.
Men der skal mere til, før Lagarde tør folde paraplyen sammen og love sol over hele linjen. Hun frygter nemlig, at et nyt lavtryk i form af stigende løn- og prispres i især servicesektoren kan sende inflationen op igen.
»Det vil tage tid for os at samle tilstrækkeligt med data for at risikoen for inflation over målet er forbi os,« sagde Christine Lagarde mandag ifølge finansmediet Bloomberg.
De ønskede data for lønudviklingen i 2. kvartal i år, når Lagarde ikke at få på denne side af ECBs næste rentemøde 18. juli.
Samtidig landede den såkaldte kerneinflation – inflationen eksklusive energi og ikkeforarbejdede fødevarer – på 2,9 procent i juni i eurozonen. Det er samme niveau som i maj og indikerer, at der skal ske en afdæmpning i løn- og prisvæksten, før Lagarde tør løfte foden fra rentebremsen igen.
Danske boligejere skal altså ikke sætte næsen op efter at få en rentesænkning oven i den, Lagarde diskede op med 6. juni, mens de er på sommerferie. Det kommer ikke til at ske. Lagarde mangler sine data. Punktum.
Så vi skal helt frem til 12. september, før Lagarde og de andre medlemmer af ECBs magtfulde styrelsesråd vil have en seriøse snak om en eventuel rentesænkning på dagsordenen.
Her tror investorerne på markedet til gengæld på, at Lagarde hen over sommeren har varmet op til en rentenedsættelse i september. Og ikke nok med det. De forventer også, at Lagarde og co. kommer med en tidlig julegave og sænker renten nok en gang 12. december.
Det vil sende ECBs styringsrente ned på 3,25 procent – et fald på 0,75 procentpoint siden toppen.
Herhjemme er blandt andre realkreditkæmpen Totalkredit og Nordea på linje med markedet og forventer to rentesænkninger i andet halvår i år.
Danske Bank er lidt mere forsigtig og tror først, at Lagarde sænker renten til december.
Hvis investorerne, Totalkredit og Nordea får ret i deres forudsigelser, vil boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente få en rentenedsættelse på cirka 0,5 procentpoint, når deres lån skal have ny rente ved årsskiftet 2024/2025.
Det vil betyde en rentebesparelse på i omegnen af 100-150 kroner om måneden efter skat på et lån på en million kroner uden afdrag. Er lånet med afdrag, falder den månedlige ydelse med cirka det halve.
Som husejer i København, der selv er gået over i et lån med kort rente, følger jeg markedet nøje og krydser fingre for, at det bliver Totalkredit og Nordea, der får ret, og ikke Danske Bank.
Som boligredaktør på Euroinvestor og B.T, siger min analyse imidlertid, at det bliver Danske Bank, der rammer plet med deres forudsigelse om kun en rentesænkning inden nytår.
Om den rentesænkning så falder i december, som Danske Bank spår, eller om den kommer allerede i oktober, er jeg mere usikker på.
Lagarde siger nu, at hun først sænker renten, når data understøtter det. Men det gjorde data faktisk ikke ubetinget, da hun sænkede renten 6. juni – den første rentesænkning i næsten fem år. Op til rentemødet 6. juni havde hun og hendes kolleger i ECB bare talt en forestående rentesænkning så meget op, at ECBs troværdighed ville lide skade, hvis hun ikke sænkede renten.
På den vis har europæerne og danske boligejere i et eller andet omfang fået en rentesænkning på forskud i år.
Når det lægges sammen med, at arbejdsløsheden i euroområdet aldrig har været lavere og et stærkt fra pres fra de europæiske lønmodtagere – ikke mindst de tyske – om at få mere i løn, så de kan genvinde deres købekraft oven på inflationskrisen, ja, så bliver det vanskeligt at få inflationen helt ned på målet på 2,0 procent, hvis renten sænkes for meget og for hurtigt.
Og to rentesænkninger i andet halvår i år kan sætte så meget ekstra tryk på det i forvejen pressede europæiske arbejdsmarked, at løn- og prisudviklingen bliver alt for kraftig.
Den risiko tør Lagarde efter min vurdering ikke løbe, og derfor bliver det kun til en rentesænkning i andet halvår i år.
Men lidt sol er bedre end ingen sol.
Renten er trods alt på vej sydover, og det er jeg også. God sommer.
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionær Klubben her: