»Det er svært at spå, især om fremtiden,« lyder et gammelt mundheld. Og renterne burde man måske tilføje.
I den seneste episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’ bevæger boligredaktør på Euroinvestor og B.T. Thomas Ambrosius sig imidlertid ud på den tynde is og giver sit bedste bud på, hvordan renterne vil udvikle sig frem mod sommeren 2025.
Det gør han i kølvandet på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) 6. juni for første gang siden september 2019 sænkede renten.
»Jeg hælder mod det scenarie, som Danske Bank har trukket op, og siger, at der kun kommer en rentesænkning mere i år, formentlig i slutningen af i år, til rentemødet i december,« siger Thomas Ambrosius og fortsætter:
»Og så tror jeg ligesom Totalkredit, at der kommer to rentesækninger mere i første halvår af 2025. Hvad der sker derefter er så usikkert, at det tør jeg ikke spå om.«
Hvis boligredaktøren får ret i sin forudsigelser, vil ECBs såkaldte styringsrente være faldet til 3 procent i juni 2025 mod 4 procent op til rentemødet 6. juni.
Totalkredit er lidt mere optimistisk, da den vurderer, at ECB når at sænke rente to gange i år og to gange mere i første halvår 2025. Det vil sende renten ned på 2,75 procent i juni 2025.
Hvis Totalkredits renteprognose holder stik, vil en boligejere med et F-kort-lån på en million kroner uden afdrag i andet halvår af 2025 spare cirka 960 kroner om måneden efter skat i renteudgifter sammenlignet med første halvår i år.
Rentesænkningerne kommer under alle omstændigheder - ifølge boligredaktøren - ikke til at ske så hurtigt, som mange boligejere nok havde ønsket sig, og som markedet forventede ved årets begynderklasse.
»Det er jo ikke lang tid siden, at markedet troede, at der skulle komme seks rentesænkninger i år fra ECB. Nu ender det så et sted mellem mellem to og tre. Så vi er et helt andet sted i dag, end vi var ved årets begyndelse,« siger Thomas Ambrosius.
Hvordan vil renterne udvikle sig det kommende år, og hvad vil det betyde for boligejerne og boligpriserne? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’, hvor boligredaktør Thomas Ambrosius er dagens gæst.

Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.


Derfor stiger Novo-aktien
