Langt de fleste boligejere i Danmark har med boligskattereformen, der trådte i kraft 1. januar i år, fået en skattelettelse og for resten af boligejerne holdes skatterne i ro, hvis de ejede boligen, inden reformen trådt i kraft.
Men det kan være en stakket frist. Fra og med 2029 åbnes der nemlig op for, at kommunerne kan skrue gevaldigt op for en af boligskatterne.
I forbindelse med boligskattereformen har mange boligejere fået en markant højere vurdering af deres bolig, men boligskatterne er faldet for otte ud af 10 boligejere, da skattesatserne for både ejendomsværdiskatten og grundskylden er blevet sat markant ned.
Og for at skabe ro om boligskatterne har et politisk flertal på Christiansborg besluttet, at de kommunale satser for grundskylden – altså skatten på grunden uden bebyggelse – ikke kan ændres i perioden 2024-2028.
Men – hvad mange boligejere måske har overset – fra og med 2029 kan landets 98 kommunalbestyrelser alt efter politisk flertal og observans træder speederen i bund og hæve grundskyldspromillen, som i år ligger på i gennemsnit 7,4 promille i landets kommuner, til 30 promille (Se din kommune i skemaet med samtlige kommuner i bunden af artiklen).
Med den nye boligskattelovning skal grundskyldssatsen nemlig ligge mellem 0 og 30 promille, mens den i den gamle boligskattelovning skulle ligge mellem 16 promille og 34 promille.
Frederiksberg Kommune har med en grundskyldspromille på bare 3,1 promille i 2024-2028 landets laveste grundskyldssats, mens Varde Kommune topper med 17,7 promille.
Boligejerne i Frederiksberg Kommune kan altså principielt set få næsten 10-doblet deres grundskyldssats fra og med 2029, mens boligejerne i Varde Kommune knap vil kunne få den fordoblet.
For at det ikke skal ende i Det Vilde Vesten i byrådene, hvis kommunerne fattes penge i 2029, har et flertal i Folketinget fastsat en øvre grænse for, hvor meget grundskyldsbetalingen må stige fra år til år.
Grundskylden må nemlig højst stige med 4,75 procent af den nyberegnede grundskyld.
»Kommunalbestyrelserne kan fra 2029 hæve grundskyldspromillen, alt det de vil op til den øvre grænse på 30 promille. Men det får ikke fuld effekt med det samme, da eventuelle stigninger vil blive indfaset over en periode,« forklarer Claus Pedersen, partner i konsulenthuset EY Danmark, hvor han rådgiver om blandt andet ejendomsskat.
Der er en smule indviklet, så lad os tage et tænkt eksempel:
En boligejer betaler i 2028 10.000 kroner i grundskyld, da kommunes grundskyldssats er 10 – altså 1,0 procent – og boligejerens grund er vurderet til at have en beskatningsgrundlagsværdi på en million kroner.
Kommunen fordobler i 2029 sin grundskyldspromille fra 10 til 20 promille. Samtidig har Vurderingsstyrelsen udsendt en ny vurdering til boligejeren, hvor boligejerens grund har fået en beskatningsgrundlagsværdi på 1,2 millioner kroner, da huspriserne er steget ganske pænt i den pågældende kommune.
Hvis ikke der var sat et loft på stigningstakten på 4,75 procent af den nyberegnede grundskyld, ville boligejeren altså skulle betale hele 24.000 kroner i grundskyld i 2029 (20 promille af 1,2 millioner kroner).
Men som følge af netop loftet på 4,75 procent stiger boligejerens grundskyld kun med 1.140 kroner (4,75 procent af 24.000 kroner) og lander altså på 11.140 kroner i 2029.
Forudsat at grundværdien ikke ændrer sig i de efterfølgende år, og kommunen fastholder sin grundskyldssats på 20 promille, vil boligejerens grundskyld blive ved med at stige i de efterfølgende år, indtil den rammer 24.000 kroner.
Det store spørgsmål er, hvilke kommuner der fra 2029 kunne have en interesse i at hæve deres nuværende grundskyldssats?
Det er vanskeligt at sige, lyder det fra direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.
»Jeg forventer faktisk, at det er en problemstilling, som forligskredsen på Christiansborg vil drøfte, inden vi når dertil. For generelt er der i forligskredsen en målsætning om, at boligejerne ikke skal rammes af højere boligskatter samlet set,« siger han.
Curt Liliegreen påpeger samtidig, at det vil være direkte uklogt af kommuner, der fattes penge, at kradse dem ind ved at hæve deres grundskyldspromille, da det én til en vil sætte sig i lavere boligpriser.
»Trængte kommuner i yderområderne har jo ikke behov for, at huspriserne falder. Det gør de jo i forvejen, fordi folk flytter fra yderområderne og ind til byerne. Så det ville være bizart at hæve grundskyldspromillen,« siger han.
Rentefald! Endelig! Men hvordan vil renterne udvikle sig det kommende år, og hvad vil det betyde for boligejerne og boligpriserne? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’.
Lyt i Apple Podcast, Spotify eller ved at trykke play herunder.