Det danske rederi Cadeler, der arbejder med at sejle skibe der sætter havvindmøller op, har netop fremlagt friske regnskabstal for det forgangne år.

Regnskabet rummer også selskabets forventninger til året.

Cadeler venter en omsætning på mellem 845 og 944 mio euro.

Samtidig ventes EBITDA at lande på mellem 420 og 510 mio. euro.

- Forventninger afspejler selskabets øgede flådekapacitet, stærke kontraktdækning og voksende kompetencer inden for både installation og aktiviteter relateret til drift og vedligeholdelse af havvind, står der i regnskabet.

Forventningerne flugter nogenlunde med analytikernes. Bloomberg-data viser, at analytikerne har sat næsen op efter, at Cadeler kan melde om en omsætning på 942 mio. euro i 2026, mens analytikerne venter EBITDA på 501 mio. euro.