For nogle kan det virke afskrækkende at begynde at forhandle med banken om gebyrer, men det skal danskerne blive bedre til, fortæller cheføkonom Jens Hjarsbech fra Mybanker.

Gebyrerne er nemlig ikke hugget i sten, og hvis man er en attraktiv bankkunde, så kan man sagtens trykke banken lidt på maven ifølge cheføkonomen.

»Det er jo et af de steder, hvor du kan sige til banken: 'Det der er et fint tilbud, men kan vi ikke godt lige enten sløjfe eller sætte det der gebyr lidt ned, fordi så synes jeg, at det er federe at være kunde hos dig',« siger Jens Hjarsbech i tirsdagens udgave af Spar Kassen.

Han påpeger, at danskerne generelt skal blive mere vante med at forhandle med banken.

»Det skal vi som danskere vænne os til, og der må jeg jo i den grad også ærligt indrømme, at det er jeg ikke allerbedst til,« indrømmer cheføkonomen selv.

Så hvordan prutter man bedst om prisen på de små gebyrer hos banken?

Det kan du få svaret på 25 minutter inde i podcasten Spar Kassen på enten Spotify, i Apple Podcast, eller hvis du trykker play herunder:

Spar kassen

Vi er på jagt efter besparelser nede i banken - og der er en hel del at komme efter. Vi snakker også lidt om kontanternes rolle i det danske samfund - og får anekdoter om at være en del af Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank, hvor dagens gæst, Jens Hjarsbech, har haft sin daglige gang. Vært: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Gæst: Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske