Henter kommentarer

Danske topøkonomer med dyster melding: Ingen rentefald så langt øjet rækker


Det er dyster læsning

Hvis de økonomiske vismænd får ret i deres spritnye prognose, vil der være titusindvis af danske boligejere, der sidder fast i en slem rentefælde.

Vismændene i De Økonomiske Råd med overvismand og professor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard i spidsen vurderer nemlig, at den ledende 30-årige, faste realkreditrente vil ligge på fire procent fra nu og frem til og med 2030.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor er artiklen på B.T.

Den lange realkreditrente vil end ikke gøre antræk til at falde. Den vil tværtimod stige en anelse frem mod 2030, vurderer vismændene.

I dag ligger den effektive rente på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på cirka 4,3 procent.

Læs også: Pengeregn over boligejere: Står til milliongevinster

Det niveau forventer de økonomiske vismænd vil fortsætte resten af 2024 og også næste år.

Herefter vil den effektive rente på 4-procentslånet ifølge Dalgaard og co. stige til 4,4 procent i årene 2026-2030.

Det er for at sige det, som det er, en mavepuster af en prognose for de titusindvis af boligejere, der benyttede de heftige rentestigninger i forbindelse med inflationskrisen til at opkonvertere deres realkreditlån til et lån med en højere rente for på den måde at barbere restgælden ned med store beløb.

De lange renter vil forblive høje en rum tid endnu, vurderer de økonomiske vismænd.  Vis mere

Læs også: Danske Bank med dyster prognose for boligejere

Det fortsat høje renteniveau betyder nemlig, at den umiddelbare gevinst ved låneomlægninger år for år bliver ædt op af højere rentebetalinger.

Lad os tage et konkret eksempel:

En boligejer omlagde i efteråret 2022 sit 30-årige 1-procentslån med afdrag og en restgæld på tre millioner kroner til et 5-procentslån med afdrag.

Som følge af de voldsomme rentestigninger var kursen på 1-procentslånet i efteråret 2022 faldet til cirka kurs 75. Med låneomlægningen skar boligejeren med et hug cirka 750.000 kroner af sin restgæld og havde altså nu kun havde en gæld på 2.250.000 kroner. Til gengæld skal boligejeren betale en højere rente på fem procent.

Efter cirka 14 år – altså i 2036 – vil hele gevinsten på de 750.000 kroner være fortæret af de højere rentebetalinger.

Opkonverteringen er altså kun en fed fidus, hvis renterne falder igen, og boligejeren kan foretage en nedkonvertering og dermed sikre den oprindelige kursgevinst.

Holder vismændenes renteprognose stik, er store dele af gevinsten allerede spist op i 2030, og herefter er det endnu mere usikkert, hvordan renterne udvikler sig.

Læs også: Stor dansk folkeaktie har købsanbefalinger på stribe

I Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre knap så pessimistisk.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Vis mere

»Det er for det første enormt svært og usikkert at vurdere renteniveauet helt frem til 2030. Vi forventer, at renterne vil få en lille pil ned. Men den nedadgående retning på pilen har fortaget sig, i takt med at økonomierne – ikke mindst den amerikanske – har klaret sig godt. Så det er ikke helt skævt, at vismændene taler om et generelt højt renteniveau på de lange renter,« siger han.

De mange boligejere, der har opkonverteret, kan ifølge Jeppe Juul Borre krydse fingre for, at rentevejen hen mod 2030 bliver bumpet, så der i løbet af turen vil åbne sig konverteringsvinduer, hvor renten pludselig falder for derefter at stige igen.

De berørte boligejere kan ifølge cheføkonomen også overveje at omlægge deres fastforrentede lån med en rente på fire-seks procent til et variabelt forrentet realkreditlån som for eksempel F-kort eller F3 inden for de næste par år, hvor de korte renter forventes af falde. 

Nordea forventer for eksempel i sin seneste renteprognose fra 23. maj, at renten vil ligge på cirka to procent på både deres Kort Rente-lån og F3-lån ved udgangen af 2025.

Det indebærer imidlertid flere risici og ulemper at gå over i variabelt forrentede lån.

For det første er der omkostningerne ved omlægningen.

For det andet udelukker man sig selv for fremtidige op- og nedkonveringsmuligheder.

For det tredje påtager man sig en betydelig risiko, for eksempel kender Kort Rente- og F-kort-lånerne kun deres rente seks måneder frem i tiden, mens man med et fastforrentet realkreditlån kender sin rente i hele lånets løbetid på typisk 30 år.

»En stor del af de flere hundredtusinder af boligejere, der omlagde deres 0,5-1,0-procentslån med fast rente gik allerede dengang over i variabelt forrentede lån. Det er stadig en mulighed at forlade de fastforrentede låns verden og gå over i variabelt forrentede lån, men det er så med de risici, der er i den verden,« siger Jeppe Juul Borre.

Læs også: Maj og Thomas er oprørte: Drømmeombygning er endt i mareridt

Læs også: Boligredaktør om rentehammer: En del boligejere vil skulle på en mindre eksotisk ferie i år

Millionærklubben byder onsdag d. 19 juni indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Du kan møde holdet bag Millionærklubben i et helt særligt underholdende eksklusiv-arrangement. Der skal gøres status på panelets aktiekonkurrence her ca. 6 måneder inde i 2024, hvor de skal stå til ansvar for de valg, de tog, da året startede. Holder de fast i deres aktier eller hvilke aktier tror de på nu? Det kan du blandt andet få svar på.

Din vært er Bodil Johanne Gantzel og du kan møde det faste hold, der består af Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank, Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologi og AI.