Er du en af de boligejere, der venter på rentefald?
Så kan der være godt nyt på vej til dig, fortæller Thomas Ambrosius, der er boligredaktør på Euroinvestor og B.T. Han peger på, at en særlig gruppe boligejere står til at kunne spare knap 12.000 kr. om året.
Boligredaktøren har blikket stift rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB), og det er han langt ene om.
»Alle har lige nu øjnene rettet mod, hvad der sker på det næste rentemøde den 6. juni i Den Europæiske Centralbank, og her tror alle, som jeg har talt med, at Christine Lagarde, der er centralbankchef i ECB, vil sænke renten første gang med 0,25 procentpoint,« siger Thomas Ambrosius og tilføjer:
»Det kan de boligejere, der har et F-kort lån mærke med det samme.«
De får fornyet deres rente til juli, og der er således udsigt til en lille sommergave til de boligejere.
Tager man de mere langsigtede briller på, så regner en rækker banker med, at der kommer til at lande en række rentenedsættelser i løbet af 2024 og 2025, hvilket det generelle marked også forventer.
Men hvor mange rentenedsættelser skal der til, for at F-kort- lånerne kan score en gevinst på cirka 1.000 kr. om måneden?
Det kan du få svaret på 10 minutter inde i podcasten Spar Kassen på enten Spotify, i Apple Podcast, eller hvis du trykker play herunder:


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner

Europæiske forsvarsgiganter i rødt


Japanske aktier i rekordniveau