Et rækkehus ved Toldbodgade i hjertet af København er netop sat til salg.

Til en udbudspris, som sætter en helt ny standard.

Rækkehuset er sat til salg for intet mindre end 45 millioner kroner, og det gør det til det dyreste rækkehus nogensinde udbudt i Danmark, skriver Boliga.

For de mange penge får køberen otte værelser fordelt over et boligareal på 320 kvadratmeter og fem etager.

Denne herlighed kan nu blive din – hvis du står klar med den helt store pengepung.
Denne herlighed kan nu blive din – hvis du står klar med den helt store pengepung. Bjørn & Byskov

Huset er bygget i 1873 og ligger på en grund på 129 kvadratmeter.

Køberen skal være klar til at betale en månedlig ejerudgift på 22.224 kroner – uden at et eventuelt boliglån er medregnet, vel alt mærke.

Interesserede købere kan dog ifølge Boliga trøste sig med, at der i gennemsnit bliver givet 3,2 procent i prisrabat på rækkehuse i det pågældende område.

Det lyder jo ikke af meget, men når udbudsprisen er så høj, vil det faktisk svare til knap halvanden million kroner.