Henter kommentarer

Efter års venten: Nu udsendes nye vurderinger til 300.000 boligejere


Ejerne af landets cirka 300.000 ejerlejligheder vil i de kommende uger og måneder modtage den første, nye vurdering i over 10 år.

Det er den endelige 2020-vurdering, som Vurderingsstyrelsen her i maj begynder at sende ud til lejlighedsejerne.

Det oplyser Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

»Vurderingsstyrelsen er godt i gang med at udsende endelige 2020-vurderinger til landets ca. 1,8 millioner ejerboliger, og fra maj er vi også gået i gang med at sende de første vurderingsmeddelelser til ejerne af ejerlejligheder ud,« udtaler direktør for Vurderingsstyrelsen, Anne-Sofie Jensen.

De cirka 300.000 ejerlejligheder fordeler sig over hele landet med hovedvægt omkring de større byer København, Frederiksberg, Gentofte, Aarhus, Aalborg og Odense.

I første omgang er det ejerlejlighederne i netop disse byer, som modtager vurderingerne.

Husejerne er begyndt at få de endelige 2020-vurderinger.

Det er også i forbindelse med udsendelsen af de endelige 2020-vurderinger, at ejerne får et overblik over, om de skal have tilbagebetalt boligskat, fordi de har betalt for meget i skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2020.

Husejere i især Udkantsdanmark skal have store beløb tilbage i skat, fordi de har betalt for meget i boligskat fra 2011-2020.  Vis mere

Det er boligejerne i udkantsområderne, der som oftest har betalt for meget i boligskat i fra 2011-2020, fordi de offentlige vurderinger var pilskæve og overvurderede de reelle salgspriser voldsomt.

I Odsherrred Kommune, som er den kommune, hvor boligerne får tilbagebetalt mest boligskat, lyder lyder den gennemsnitlige tilbagebetaling på cirka 34.000 kroner.

I alt vil cirka 530.000 boligejere få betalt cirka 13,5 milliarder kroner i forbindelse med den endelige 2020-vurdering.

Sker der ændringer i 2020-vurderingerne vil det føre til ændringer i de foreløbige 2022-vurderinger og dermed øge kvaliteten af de foreløbige 2022-vurderinger, som boligejerne modtog i efteråret 2023.

Lyt til den seneste episode af podcasten 'Millionær Klubben' her: