Henter kommentarer

Ekstraregning på vej til disse boligejere


Boligejere med et variabelt lån uden afdrag kan se frem til en massiv ekstraregning, når deres rente skal tilpasses til november.

Det skriver Børsen, der har lavet et dertilhørende regneeksempel:

Et F5-lån på 2 mio. kr. uden afdrag vil komme til at koste knap 6200 kr. i ydelse fra tidligere at have kostet 2000 kr., mens et tilsvarende F5-lån med afdrag stiger til 8800 kr. fra 6800 kr.

Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, forklarer til Børsen, at det er lån uden afdrag, der oplever den største stigning på ydelsen, selvom selve ydelsen stadigvæk er lavere end lån med afdrag.

Det skyldes, at man for lån med afdrag afbøder noget af stigningen ved at sænke afdragsbetalingen, hvilket forsinker gældsafviklingen og skåner låntager for en stor stigning i ydelsen, men da de afdragsfri produkter intet afdrag har at sænke, så slår rentestigningen fuldt igennem.

Læs også: Over 10 mia. kr. venter på at kunne blive udbetalt til boligejerne: ‘Der bliver fest i provinsen’

De seneste år har budt på nogle vilde udsving for boligrenterne. 

I begyndelsen af 2021 lød renten på et 30-årigt fastforrentet lån på 0,5 pct. I dag er det toneangivende lån på 5 pct.

Og det er nogle rentestigninger danskerne har kunne mærke på deres pengepung.

Boligejere med variabel lån har fået hævet renten og deres ydelse, mens boligkøbere har måtte låne til en højere rente. 

Læs også: Boligøkonom: Jagten på skattefordel presser priserne op - her syder det

Læs også: F1-lånet bliver udfaset