Henter kommentarer

Et boliglån på 0 procent: Nordea erkender fejlen


Hvad ville du sige til et lån på 0 pct.? Ikke dårligt, vel?

Nordea har i en række breve forsøgt at sælge deres kunder netop det – et fastforrentet realkreditlån med en rente på 0 pct. Det skriver Finans.

Brevet er blevet sendt til kunder, der har koblet en såkaldt gældsplejeaftale til deres realkreditlån, og dermed bliver de kontaktet af banken, hvis det ses som en god idé at omlægge deres lån.

I brevet foreslår Nordea kunden en omlægning af lånet, da de derved kan skære en del af deres restgæld.

Nordea har senere erkendt, at det var en »åbenlys og beklagelig teknisk fejl«.

Læs også: 3 drømmeaktier: 'Det er på alle mulige måder et fantastisk selskab'

Læs også: Sådan kommer du i gang med årets investorhit