Henter kommentarer

Flere milliardrabatter på boligmarkedet


Det er efterhånden blevet slået fast, at boligmarkedet lige nu er købers marked.

Især med nye tal fra Boliga.dk, der viser, at der i oktober blev skåret cirka 1,1 mia. kr. af udbudsprisen på parcel- og rækkehuse. I september var tallet stort set det samme, skriver Finans.

Forklaringen ligger i, at danskernes købekraft er udhulet grundet det usikre økonomiske klima, lyder det fra cheføkonom hos Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

»De betydelige prisnedslag er næppe en enlig svale og afspejler i høj grad det pludselige skifte på boligmarkedet, hvor nogle boligejere er blevet fanget af en udbudspris, der mere matcher eufori-dagene især i 2021 frem for det nuværende udfordrende økonomiske klima,« siger han til Finans.

Læs også: Nye regler kan presse prisen op på boliglån

Læs også: Sommerhusejere står overfor stor ekstraregning