Husejerne i 14 af landets kommuner kan godt støve champagneglassene af her i weekenden.
Huspriserne har nemlig aldrig været højere i disse kommuner, og boligejernes friværdier boomer. Det viser beregninger, som Euroinvestor har foretaget på baggrund af nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for juli 2024.
Størst er gevinsten på villavejene i Københavns Kommune, hvor ejeren af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter det seneste år har fået lagt næsten en million kroner til friværdien.
Læs også: Store konsekvenser af lavere pensionsalder: Vil koste dig 25.000 kroner om året
Helt præcist har den københavnske husejer scoret en gevinst på 956.000 kroner, da et gennemsnitlig hus i hovedstadskommunen fra juli 2023 til juli i år er steget fra 6.626.000 til 7.582.000 kroner svarende til en prisstigning på 14,4 procent (se prisudviklingen i de 14 rekordkommuner i skemaet i bunden af artiklen).
Det næststørste boom i friværdierne skal man ikke køre langt efter. Det finder man nemlig i nabokommunen Herlev Kommune.
Der er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter steget med 11,3 procent det seneste år svarende til 667.000 kroner.
De rekordhøje priser skyldes flere forhold, påpeger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann:
For det første bliver der bygget få nye boliger i hovedstaden i øjeblikket, og det betyder, at der er flere, der gerne vil købe end sælge. For det andet er renten faldet lidt. For det tredje faldt boligskatterne på mange huse i hovedstaden i forbindelse med boligskattereformen, der trådte i kraft 1. januar i år, og endelig er danskernes realløn steget det seneste år.
»Det presser priserne op,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Læs også: Mange penge at spare på dette lån: Banker i kamp om disse kunder
Hun erindrer imidlertid om, at prisstigningerne og de nye rekorder kommer i kølvandet på de prisfald, vi så efter Ruslands invasion af Ukraine for to et halvt år siden, hvor inflationen og renterne bankede i vejret. Prisfaldene ramte typisk hårdest i netop hovedstadsområdet, hvor de højere renter slog hårdest igennem på boligpriserne.
De stigende friværdier giver de berørte boligejere økonomosk tryghed og muligheder. Hvis man som boligejer ud over sit realkreditlån har dyrere gæld som for eksempel et boligbanklån, kan den stigende friværdi give mulighed for at op tage et realkredit-tillægslån i boligen og med det betale boligbanklånet ud, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
»Det er ikke gratis at låne penge, og vi anbefaler ikke at låne penge, medmindre man har brug for dem. Men med de reallønstigninger, vi også har set, vil der for nogle være mulighed for at låne til et nyt køkken, et nyt badeværelse, en ny carport, eller hvad man nu drømmer om,« siger hun og tilføjer:
»Men der er grænser for, hvor stort et lån man må have i forhold til familiens indkomst. Så hvis man allerede har belånt boligen med 3,5-4 gange husstandens samlede indkomst før skat, er der ikke plads til at låne meget mere. Reglerne er dog ikke helt firkantede, og realkreditinstitutterne kan gøre undtagelser ud fra en konkret vurdering.«
Mens husejerne i de 14 rekordkommuner kan skyde weekenden ind med champagne, skal husejerne på Lolland måske nøjes med en kop lunken kaffe fra kanden.
Læs også: Kan grine hele vejen til banken: ‘Fantastisk år for boligejerne’
På Lolland er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter nemlig faldet med 82.000 kroner i værdi siden kommunens pristop i april 2022.
Dengang kostede 140 kvadratmeter hus på Lolland i gennemsnit 809.000 kroner. I dag kan det samme hus erhverves for 727.000 kroner.
»Det er landets billigste kommune at købe hus i. Det er ikke et drømmescenarie for de unge at blive på Lolland, og det er svært at holde priserne oppe, når der er fraflytning. Der er ganske enkelt flere, der gerne vil sælge end købe, og så falder priserne,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.
Lyt til den seneste episode af Millionær Klubben her: