Inflationen i USA falder markant og de seneste tal er samtidig lavere end ventet af økonomerne. Renterne falder tilbage i USA og udviklingen forplanter sig også til markedet for danske realkreditobligationer.
»Inflationen i USA tager et nyt dyk, og det kvitterer rentemarkederne for med et rentefald her til eftermiddag. Der er ikke gået lang tid siden inflationsdykket blev offentliggjort, men umiddelbart får det renterne til at falde både i USA og Europa. Både 2- og 10-årige statsrenter falder,« skriver chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.
Han advarer dog om, at skuffelsen kan hurtigt brede sig igen.
Læs også: Danske økonomer reagerer på vilde tal
»Det er set før, at et umiddelbart rentefald vendes i løbet af dagen, når nyheden har bundfældet sig på markederne. Men der er ikke nogen tvivl om, at investorerne ser lavere inflation som signal om, at centralbanken vil slå mindre hårdt til renten i morgen end frygtet,« skriver han.
Foreløbig er meldinge fra realkreditgiganten imidlertid, at 4 procentlånet står til at blive det toneangivende lån.
»5-procentlånet med afdrag har balanceret omkring lukkekursen på 100 siden midten af november, og de her fald i inflationstallet er positivt og kan være med til at få presse kursen over 100 i de kommende dage. Det vil gøre 4-procentlånet til det ledende lån med fast rente,« lyder det fra chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.
»Investorerne er optimistiske lige nu, men det kan hurtigt vende sig til skuffelse, og så forsvinder rentefaldet igen som dug for solen.«
»Der er god gang i amerikansk økonomi og det bliver spændende at følge den amerikanske centralbanks rentemøde i morgen. Rentebeslutningen her vil give et fingerpeg om, hvad vej boligejernes renter peger i 2023.«
Læs også: FTX-stifter anklaget for bedrag

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner