Så gik den ikke længere.
Lejlighedsejere i især Københavns Kommune må sande, at priserne nu styrtdykker.
Priserne på ejerlejligheder i hovedstadskommunen faldt med hele 3,2 procent i marts. Det viser friske tal Danske Banks Boligbrief, som opgør bolighandlen igennem ejendomsmæglerkæden home. Det er det største prisfald siden slutningen af 2022. I kroner og øre er der tale om et 6-cifret beløb.
Det gedigne prisfald kommer i kølvandet på boligskattereformen, der trådte i kraft ved årsskiftet. Reformen har øget boligskatterne på ejerlejligheder i hovedstaden markant, og det sætter sig nu som ventet i priserne.
»Der blev handlet seks procent færre lejligheder i marts, og det afspejler, at købere og sælgere har fået sværere ved at mødes om en pris,« skriver chefanalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann i en kommentar til tallene.
Prisfaldet på 3,2 procent betyder, at en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter har fået barberet 131.760 kroner af prisen fra februar til marts.
Det viser en beregning, som Euroinvestor har foretaget ved at sammenholde Danske Banks Boligbrief med den seneste prisstatistik fra Boligsiden.
Med prisfaldet koster en kvadratmeter ejerlejlighed i Københavns Kommune nu under 50.000 kroner - for at være helt præcis 49.827 kroner. Vi skal ifølge Boligsidens tal tilbage til juni sidste år for at finde priser under 50.000 kroner.
Frem mod årsskiftet 2023/2024 steg priserne til 51.748 kroner pr. kvadratmeter, da købere, der ville sikre sig en lejlighed inden skattestigningerne, pressede priserne op.
Efter årsskiftet får nye købere ikke den samme skatterabat, og det gør det mærkbart dyrere at sidde i en ejerlejlighed i København. Den logiske konsekvens er, at køberne ikke kan byde lige så meget for lejlighederne, og at det - som tallene for marts tydeligt viser - presser priserne ned.
»Det kan godt tage lidt tid, før sælgerne er villige til at sætte prisen ned. Nogle vil formentlig vælge at blive boende, fordi det ikke er så fordelagtigt at sælge længere,” skriver Bjørn Tangaa Sillemann.
Det brede boligmarked har det noget bedre. Huspriserne ligger i marts på niveau med priserne i februar.
Boligmarkedet holdes oppe af blandt andet store lønstigninger og rekordhøj beskæftigelse.
»Forbrugernes købekraft er kraftigt forbedret på kort tid, og modvinden fra højere renter er ikke helt så hård længere. Der er også udsigt til lavere flexrenter snart, når Nationalbanken formentlig sætter renten ned til juni,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann og fortsætter:
»Vi tror, det vil understøtte moderate prisstigninger på huse i løbet af i år, så priserne på huse stiger 3,0 procent i 2024 sammenlignet med sidste år.«
Nationalbanken er i sin seneste prognose en anelse mere optimistisk og vurderer, at huspriserne vil stige med 3,7 procent i år.
Nyt boliglån kan være på vej
