
Hidsig aktivitet: Boligkøberne shopper amok
Hverken efterårsferien eller regn og blæst har afholdt boligkøberne fra at shoppe amok på det i forvejen glohede boligmarked.
Det viser friske ugetal fra Boligsiden.
I efterårsferien, som altid falder i uge 42, blev der samlet solgt 2.070 boliger. Sammenlignet med gennemsnittet for samme uge i normalårene 2015-2019 er det en stigning på hele hele 39 procent.
Og i sidste uge - i uge 43 - blev der skruet endnu mere op for blusset med hele 2.184 solgte boliger. Det er 19 procent flere end i samme uge sidste år, og hele 36 procent flere end gennemsnittet for uge 43 i perioden 2015-2019.
Det rødglødende marked for ejerlejligheder er ikke blevet kølet ned at efterårets kolde regnbyger.
Der bliver simpelthen solgt flere ejerlejligheder, end der bliver sat til sat til salg i øjeblikket.
I uge 43 blev der sat til 427 nye til salg-skilte i vinduerne på ejerlejligheder, mens der blev sat et ‘solgt’-klistermærke på 442 ejerlejligheder.
»Det er et samlet boligmarked, der oplever den stigende interesse fra køberne,« siger siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, og tilføjer:
»Selvom vi ser mange sælgere, der sætter boligen til salg, er det ikke nok til at matche det høje antal boligsalg, og derfor ser vi en nedgang i det samlede udbud for 18. uge i træk.«
Det faldende udbud og den høje efterspørgsel presser selv sagt priserne op.
De seneste tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at et gennemsnitlig hus på 140 kvadratmeter ved udgangen af september i år kostede 2.596.000 kroner set på landsplan, mens et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i Københavns Kommune havde hammerslag på 8.425.000 kroner.
Og prisstigningerne vil fortsætte ubrudt frem til og med 2030.
I hvert fald hvis man skal tro de økonomiske vismænds seneste prognose her fra oktober.
Holder den stik, vil et gennemsnitlig hus på landsplan ved udgangen af 2030 koste 3.042.000 kroner, mens et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i hovedstadskommunen vil løbe op i 10.270.000 kroner i 2030.



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver





















