I 2024 træder de nye boligskatter i kraft i form af den nye boligskattereform, hvor skatterabatten er et vigtigt element.
Omkring 80 pct. af boligejerne kan se frem til en lavere eller uændret boligskat, mens de resterende 20 pct. får en højere regning.
Størstedelen af dem, der får en højere regning i form af højere boligskatter, er ejere af lejligheder, men husejere i de dyreste huse i områder som Rudersdal, Dragør og Lyngby-Taarbæk, men også Tårnby, Samsø og Bornholm står også til at blive ramt.
Se også: Boligordbog: Det betyder alle boligøkonomibegreberne
Politikerne har bestemt, at mange af de boligejere, der bliver ramt af højere skatter, får en skatterabat. Skatterabatten gælder for dem, der overtager en bolig inden årets udgang, og rabatten omfatter forskellen mellem det, man skulle have betalt næste år med de nye regler, og det, man skulle have betalt, hvis de nuværende regler fortsatte.
For de dyreste ejerlejligheder kan skatterabatten ende på over 30.000 kr. årligt. For dem med huse i Gentofte og på Frederiksberg kan beløbet løbe op i 70.000 kr. om året, viser beregninger fra Nordea Kredit.
Det smarte ved skatterabatten er, at den gælder, så længe ejeren selv bor i boligen.
Man kan som udgangspunkt ikke give en skatterabat videre til en ny ejer - medmindre det er til en ægtefælle.
Læs også: Gifte par i bestemte huse har bedre vilkår end ugifte: 'Det er altså ikke småpenge, der er tale om'
Læs også: Mere eller mindre i boligskat? Sådan bliver størstedelen af danskerne ramt

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner