I visse tilfælde kan det faktisk give god mening ikke at klage, selvom du mener, at din ejendomsvurdering er for høj. Det kan endda være til din fordel med en for høj ejendomsvurdering, lyder det fra en række eksperter, som Børsen har snakket med.
Den 1. januar overgår vi til en ny boligskattereform, hvor ens boligskat tager udgangspunkt i de foreløbige 2022-ejendomsvurderinger, som alle boligejere fik tildelt tilbage i september, og her har en række boligejere måske studset over, at de synes deres bolig er vurderet for højt.
Men det kan faktisk være en fordel, da man fremover skal have en ny ejendomsvurdering hvert andet år, men det er kun her op til det nye år, at dem der oplever, at deres skat stiger vil få en skatterabat på størrelse med forskellen mellem den gamle og den nye skat.
Læs også: Mere eller mindre i boligskat? Sådan bliver størstedelen af danskerne ramt
Denne skatterabat får man lov til at beholde indtil man fraflytter ens bolig, og hvis man dermed planlægger at blive boende i sin bolig længe, kan det faktisk være en fordel, at ens bolig i denne omgang vurderes højere, da man så også får en skatterabat, der er den del højere.
»Derfor kan det være fornuftigt at have et højt udgangspunkt, hvis man har en forventning om, at ens ejendom er mere værd, end den er blevet vurderet til, så man undgår, at skatten stiger i fremtiden,« siger Nikolaj Vinther, der er skattechef i revisionshuset Beierholm, til Børsen.
Læs også: Særlig finte sikrer dig skatterabat
Læs også: Skatteekspert i skarp kritik: Boligejere beskattes af fiktiv værdi


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner