Dansk økonomi er kommet overraskende stærkt ud af energi- og inflationskrisen i kølvandet på Putins angrebskrig mod Ukraine.
Oven på et par hårde år er dansk økonomi i god gænge. Faktisk så god, at der er behov for at træde lidt på bremsen.
Det var det billede, som de økonomiske vismænd med overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard i spidsen malede på et pressemøde tirsdag i Den Sorte Diamant i København.
Her er Carl-Johan Dalgaard og Co’s 10 vigtigste pointer:
Dansk økonomi vil vokse ganske pænt i år og noget mindre næste år. Vismændene forventer, at den vil vokse med solide 2,6 procent i år og med yderligere 1,5 procent i 2025.
1. Den økonomiske vækst understøttes blandt andet af stigende beskæftigelse. Vismændene vurderer, at den vil stige med 18.000 fuldtidspersoner i år for derefter at falde med 14.000 fuldtidspersoner i 2025. En stor del af den stigende beskæftigelse skyldes udenlandsk arbejdskraft.
2. Også stigende løn, som omsættes til forbrug, bidrager til væksten. Vismændene vurderer, at lønmodtagerne vil få en markant lønfremgang på cirka 5,75 procent i år og cirka 4,5 procent næste år.
3. Inflationen ventes at lande på 2,0 procent i år og 1,9 procent næste år. Hvis vismændenes prognose holder stik, vil danske lønmodtagere altså opleve stor reallønsfremgang både i 2024 og 2025.
4. Ledigheden vil fortsætte med at være lav i år og næste år. Den såkaldte bruttoledighed vil i år ligge på 91.000 fuldtidspersoner stigende til 99.000 i 2025. Bruttoledige omfatter nettoledige – det vil sige ikkeaktiverede jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, omregnet til ’fuldtidsledige’ – samt jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, omregnet til ’fuldtidsledige’.
5. Finansminister Nicolai Wammen sidder på en solid pengekasse. I 2023 kom staten ud med et overskud på 87 milliarder kroner. I år ventes overskuddet – den såkaldte offentlige saldo – ifølge vismændene at ramme 39 milliarder kroner, og i 2025 vil den lande på 30 milliarder kroner.
6. Også det såkaldte økonomiske råderum – penge som de folkevalgte på Christiansborg kan bruge på øget offentligt forbrug eller skattelettelser – frem mod 2030 er solidt. Politikerne har ifølge vismændene 56 milliarder kroner ekstra at rutte med om året, når der tages højde for fremskrivningen og allerede politisk vedtagne tiltag.
7. Den Europæiske Centralbanks udlånsrente, som har stor betydning for renten på boligejernes flekslån, vil ifølge vismændene falde fra 4,0 til 3,8 procent i løbet af 2024. I 2025 vil den lande på 3,1 procent og i 2030 på 2,0 procent.
8. De økonomiske vismænd vurderer, at den effektive rente på det toneangivende 30-årige realkreditlån vil være 4,3 procent i år og næste år for derefter at stige til 4,4 procent i perioden 2026-2030.
9. Huspriserne vil ifølge vismændene stige med 2,8 procent i år, 2,7 procent i 2025 for derefter at stige med i gennemsnit 4,6 procent om året fra 2026-2030. Det betyder, at en gennemsnitlig husejer med et hus på 140 kvadratmeter vil score en boliggevinst på 726.000 kroner på syv år.
10. De økonomiske vismænd anbefaler, at finansminister Nicolai Wammen strammer finanspolitikken i 2025 for at tage lidt damp af kedlerne i dansk økonomi.
Lyt til den seneste episode af podcasten 'Millionær Klubben' her: