Henter kommentarer

Lussing på vej til 400.000 boligejere


Hvis du varmer din bolig op med et gasfyr, så kan du se frem til et ekstra slag på pengepungen.

For i de nye ejendomsvurderinger bliver ejendomme, der opvarmes med gasfyr, vurderet højere end boliger med mere klimavenlige løsninger såsom varmepumper og jordvarme. Det skriver Berlingske.

Med andre ord vil det sige, at naturgas øger værdien, og dermed også beskatningen, for de 400.000 danske boligejere med naturgas. Det sker sideløbende med, at gasprisen allerede har fået et gevaldigt nøk opad som konsekvens af, at Rusland har invaderet Ukraine. Alene mandag eftermiddag steg gasprisen med 10 procent.

Ejendomsvurderingerne har været længe undervejs, men overfor Berlingske fremhæver flere med viden på området, at det er helt forkert, at gas trækker vurderingerne op, mens mere klimavenlige varmekilder trækker ned. Der henvises blandt andet til, at boliger med klimavenlige løsninger er mere attraktive, og at varmeregningen som regel også er lavere.

Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, så har regeringen i samerarbejde med bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, søsat en kampagne, der skal få danskerne til at skrotte deres olie- og gasfyr.

Kampagnen kaldes »Fyr dit fyr« og indebærer, at boligejere – som ikke har udsigt til at få fjernvarme – kan få fordelagtige lån, så deres varmekilde kan skrottes.

Læs også: Twitter spilder trecifret millionbeløb på Musk

Læs også: Sydbank om DSV: Bundsolidt regnskab