Det er fredag væltet ind med nøgletal fra Tyskland, Frankrig og de øvrige eurolande.
Og for en gangs skyld blæser der mildere vinde over det ellers økonomisk fastfrosne europæiske kontinent, og det har sendt renterne på danske boliglån op.
Men før vi kommer til de danske boligrenter, skal vi lige se på, hvad baggrunden for rentestigningerne er:
Det er det såkaldte PMI-tal for eurozonen i januar, der fredag formiddag akkurat krøb over skæringspunkt 50 med en score på 50,2. Er tallet højere end 50, indikerer det vækst. Er det lavere en 50, indikerer det økonomisk tilbagegang.
I december lå det samlede PMI for eurozonen lige under 50, så det nye tal indikerer fremgang i europæisk økonomi – omend det er behersket, som også Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, bemærker i en kommentar.
»Inden champagnepropperne springer bør man også se på niveauet. Det vidner om, at der nærmest er stilstand samlet set i europæisk økonomi. På trods af en lille bedring i industrien er det da også fortsat sådan, at virksomhederne her fortsat er inde i en meget lang nedtur,« lyder det fra Søren Kristensen, som tilføjer:
»Det smitter også af på forventningerne til beskæftigelsen, der for sjette måned i streg befinder sig under 50 og dermed indikerer planer om fyringer i de europæiske økonomier. De planer er klart mest udtalte i Frankrig og Tyskland.«
I netop Tyskland ligger PMI-tallet for landets store industrisektor nemlig fortsat langt under 50 med en score på 44,1 i januar med 42,5 i december.
PMI-tallet for servicesektoren landede i januar på den gode side af 50 med en score på 52,5, og servicesektoren er dermed helt afgørende for, at den tyske økonomi har skiftet vejbane fra nødsporet til slæbesporet.
Med en samlet PMI-score på 50,1 procent er det samlede PMI for Tyskland lige akkurat krøbet over 50 for første gang siden i sommeren 2024.
PMI-tallene kom bedre ud end markedet havde forventet, og det har sendt renterne op på danske realkreditlån.
For første gang i lang tid er kursen på det fastforrentede, 30-årige 4-procentslån med afdrag faldet til under kurs 99.
Og 3,5 procentslånet er nu nede i en kurs omkring 96. Med så lav en kurs er det på ingen måde attraktivt længere. Slet ikke for de mange boligejere, der drømmer om snart at kunne nedkonvertere deres fastforrentede 5-procentslån.
Også renterne på de variabelt forrentede realkreditlån som F1, F3 og F5 er steget fredag. Til mange boligejeres fortrydelse. Blandt boligejerne er der nemlig mange, der her i starten af februar får fastsat ny rente på netop disse låntyper.
Renten på F5-lånet ligger fredag eftermiddag på cirka 2,6 procent. F3-lånet på lidt over 2,5 procent og F1-lånet på lidt over 2,6 procent.
I Danske Bank forventer man, at ECB vil sænke rente hele seks gange i år fra i dag 3,0 procent til 1,5 procent.
»Efter ECB gik forsigtigt til værks i december og undlod at trykke på den store renteknap (ECB sænkede renten med 0,25 procentpoint i december og ikke de 0,5 procentpoint, som nogle analytikere håbede på, red,.), så ligger endnu en rentenedsættelse i næste uge stort set fast. Det ændrer dagens opmuntrende data (PMI-tal, red. ikke rigtig på,« lyder det i en kommentar fra chefanalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann.
Han tilføjer:
»Men det er klart, at hvis økonomien får en opblomstring i 2025, så kan der komme til at gå længere tid mellem rentenedsættelserne.«
ECBs rente smitter i grove træk af én til én på de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Korte Rente, der får fastsat ny rente hvert halve år.
Boligejere med den type lån fik ny rente her 1. januar. Den ligger aktuelt på cirka 2,7 procent inklusive det såkaldte rentetillæg.
Forventningen er fortsat, at F-kort-renten vil falde mærkbart, frem mod at F-Kort-lånerne får tilpasset deres rente igen 1. juli.
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: