Det brandvarme boligmarkedet er ikke helt så varmt, som det for nylig har været, og over hele landet vælter det frem med til-salg skilte.
Det afslører nye tal fra Boligsidens udbudsstatistik.
Da juni sluttede, var der 24.800 parcel- og rækkehuse til salg. Det er 2,2 pct. flere end ved udgangen af maj, og det højeste antal i år.
Udbuddet stiger også for ejerlejligheder. Der var 5.905 ejerlejligheder til salg ved udgangen af juni, hvilket er en stigning på 7 pct. i forhold til maj.
Faktisk er udbuddet af ejerlejligheder steget stødt de sidste fire måneder, og i slutningen af juni var der 19 pct. flere ejerlejligheder til salg end i februar, hvor udbuddet nåede det absolut laveste niveau under den nuværende optur på boligmarkedet.
Er man på udkig efter et sommerhus, er dagens nyhed også god. Siden februar er udbuddet steget 35 pct. og i slutningen af juni var der 5.338 flere fritidshuse til salg. Det er 6 pct. flere end i maj.
»Udbuddet stiger på alle boligtyper og over stort set hele landet. Det vidner om et boligmarkedet, der er ved at bremse op, oven på et år med hektisk aktivitet. På nuværende tidspunkt er vi ikke bekymrede for udviklingen, da vi kommer fra en situation, hvor tingene gik alt for stærkt,« skriver boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit i en skriftlig kommentar.
Et corona-fænomen
At udbuddet nu stiger betragteligt, styrker boligøkonomens tro på, at boligmarkedet hovedsagelige blev glohedt grundet coronakrisen, der fik sat salgstanker i gang.
»Det stigende udbud bestyrker os i, at det er et corona-fænomen, vi har været vidne til på boligmarkedet det seneste år. Jo mere nedlukket samfundet har været, jo flere interesserede købere er der dukket op, og nu hvor de sociale spilleregler igen begynder at ligne sig selv, gør boligmarkedet det også,« lyder det fra Lise Nytoft Bergmann, der tilføjer:
»Vi hilser normaliseringen velkommen, og vi forventer at den fortsætter i den kommende tid.«
Se listen: Her er C25-bundskraberne i første halvdel af 2021
Læs også: Kommende børsbaby sikrer sig stor aftale – opjusterer

Europæiske forsvarsgiganter i rødt

Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
