Henter kommentarer

Økonom: Snart kan boligerne blive flået ned af hylderne


Der blev solgt næsten 7000 boliger i september, hvilket er på niveau med salgstallene for august.

Det afslører nye handelsaktivitetstal fra Boligsiden for september, der netop er blevet offentliggjort.

Ser man på udviklingen over længere tid, er den aktuelle handelsaktivitet på niveau med tiden før corona.

Især huse og ejerlejligheder i København har den seneste tid oplevet stor interesse. 

»Den nye skattereform på boligmarkedet, som træder i kraft den 1. januar, har fyldt en del i samtalerne over middagsbordet, men den nye skatteaftale ser ikke ud til at have øget handelsaktiviteten mærkbart i september,« lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

 Men det kan selvfølgelig blive tilfældet, når årsskiftet nærmer sig, tilføjer han.

Læs også: Disse boligejere sidder på en 'tikkede bombe' 

Her kan flere boligkøbere nemlig have en interesse i at få gennemført deres køb inden årsskiftet, da 20 pct. af boligejerne med den nye boligskattereform vil opleve, at deres boligskat stiger, og dermed blive de udstyret med en såkaldt skatterabat. 

Denne skatterabat kan man dog kun få fingre i som boligkøber, hvis man overtager boligen seneste den 31. december 2023.

Mathias Dollerup Sproegel peger på, at disse skatterabatter kan få handelsaktiviteten i de dyreste lommer af boligmarkedet til at stige frem mod nytår.

»Det vil altså især gøre sig gældende i København og Nordsjælland og for ejerlejlighedsmarkedet i almindelighed,« siger han. 

Læs også: Her flokkes køberne om boliger

Udviklingen fra august til september har stortset stået stille omkring de 7000 handlede boliger.

Til tallene for august udtalte Haris Coric, der er seniorøkonom i Realkredit Danmark, at august var første gang siden marts 2022 med en sæsonkorrigeret handelsaktivitet, der runder 7.000 bolighandler.

Det pegede han på vidnede om et boligmarked, der oplevede momentum.

Her var fremgangen for ejerlejligheder størst, og ifølge seniorøkonomen var det ikke kun et spørgsmål om stigende efterspørgsel, men de nye ejendomsvurderinger spillede også en rolle.

»Der har været en del fokus på, at købere af ejerlejligheder i København gerne vil sikre sig at opnå den permanente skatterabat i forbindelse med boligskattereformen, der træder i kraft 1. januar 2024 – det trækker aktivitet og priser op – men det ser i første omgang altså ikke ud til, at der er pres på udbudssiden fra ejere, der håber på en ekstra god salgspris inden vinduet for skatterabat lukker,« skrev Haris Coric i en kommentar til Euroinvestor.

Læs også: Økonom: Disse boligejere bør overveje at ændre deres lån

Læs også: Aldrig set før: Danskerne tøver med boliglån