For mange boligejere går bekymringerne og problemerne på, at deres gæld er for stor.Men for Karsten Engmann Jensen var hans problem nærmere, at hans gæld var for lille.»Hvis man har en gæld, der er for lav, så kan det betale sig at låne noget mere, og så investere de penge langsigtet,« forklarer han.Og det er lige præcis det, som han har gjort.{embedded type='node/facts' id='62031'}Normalt hører vi fra Karsten Engmann Jensen, når det handler om boligpriser, renter og konverteringer i hans job som privatøkonomisk rådgiver i hans eget firma, Pengeministeriet, men i denne artikel er tingene vendt på hovedet, når hans egen boligøkonomi er i fokusLæs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tidTilbage i 1997 købte den privatøkonomiske rådgiver det, som han selv beskriver som et ‘lille og kedeligt parcelhus ved Hareskov i Værløse’ for 1 mio. kr.Han havde selv sparet 200.000 kr. op til udbetalingen. Resten kom fra realkreditlån..»Da jeg købte huset var jeg meget forsigtig med ikke at købe et hus, der var for dyrt. Så hvis der nu skulle ske noget, så havde jeg råd til at sidde i det alligevel,« siger Karsten Engmann Jensen.Som årene gik steg boligpriserne, hvilket også gavnede ham. I løbet af de første fem år steg huset til det dobbelte, fortæller han..Det fik Karsten Engmann Jensen til at vælge at tage et tillægslån i friværdien i hans hus.»Jeg tog et lån med varigt afdragsfrihed, så jeg fik 1,5 mio. kr. mere ud af huset,« forklarer han.Læs også: Dette atypiske lån har boligøkonomen selvDe ekstra penge, som han har fået ud af huset, har han valgt at investere langsigtet.»Jeg har investeret min formue, hvor 70 pct. er i aktier i form at tre forskellige ETF’ere med de årlige omkostninger på 0,2 pct.,«forklarer hanHan tilføjer, at resten står kontant og i obligationer med forholdsvis kort varighed, så de har været beskyttet mod uforudsete rentestigninger. Det giver nemlig frihed til at rebalancere formuen ved meget store udsving i aktiekurserne, pointerer han.Læs også: Billigere at låne til boligen: Så stort rentefald har bankuro udløstDe »sikre« penge står som reserve, til uforudsete udgifter som eksempelvis den seneste energikrise, men også hvis familien skulle finde på at tage et sabbat år, tilføjer han..Hvis man skal booste sin boligøkonomi ved at belåne friværdi med henblik på at investere, så skal det være et langsigtet projekt og til lave investeringsomkostninger, lyder det fra den privatøkonomiske ekspert.Læs også: 7 gode råd: Sådan snakker du med dine børn om penge»Jeg forventer, at min frie formue er mere end 10-doblet, når jeg går på pension,« siger Karsten Engmann Jensen.Han tilføjer, at ved at optimere hans boliglån og tage yderligere lån i hans friværdi altså har forøget sit afkast med mere end 35 pct.Der er en særlig grund til, at denne finte kan betale sig. Det hænger sammen med, at realkreditlån er en af de former for lån med laveste rente.Karsten Engmann Jensen forklarer det med et eksempel:Læs også: Råd advarer: Disse boligejere kan ende som insolvente»Hvis jeg køber et hus til 1 mio. kr., så vil det ud fra en tommelfingerregel stige til 2 mio. kr. over 20 år. Hvis jeg afdrager min gæld, så vil jeg altså have 2 mio. kr. efter 20 år, fordi jeg har så har afdraget boliglånet og dermed ejer hele mit hus. Hvis jeg i stedet for at afdrage boliglånet havde investeret pengene, så vil jeg faktisk have over 3 mio. kr.,« siger han.Det er derfor, at han råder imod at man bruge kræfter på at konvertere sit boliglån, pointerer han. Altså at skifte sit realkreditlån ud med et andet for at kunne skære af sin restgæld.Brug i stedet kræfterne på at finde ud af, hvad er jeres optimale belåning er og invester pengene langsigtet, lyder hans opfordring.Læs også: Aktien kaldes billig - Jyske Bank anbefaler at købe denLæs også: Lau Svenssen har købt op i C25-aktie – derfor har han købt den
