Det er en alvorlig sag.
Sådan lyder det fra den selvstændige ekspert i cybersikkerhed, John Michael Foley om hackerangrebet, hvor den russiske gruppe Black Basta 1. november har lækket 100.000 CPR-numre fra EDC's kunder på internettet. Det skriver DR. Der er samtidig lækket op mod 1.300 pas og kørekort.
»Det er noget af det mest alvorlige, jeg har set indenfor den nærmeste tid. Især med de oplysninger, der er blevet lækket, og som man har gået ind og krævet penge for at frigive,« udtaler John Michael Foley.
For ham at se kan de berørte danskere i EDC's kundekartotek ikke gøre ret meget. EDC har forsøgt at kontakte alle, der er omfattet af angrebet.