Fristen for at omlægge boliglån står for døren, og 200.000 danskere bør måske overveje at kigge på deres muligheder inden da. Udbuddet på hylderne er rekordstort for tiden, og boligejere har dermed mange lån at vælge imellem.
»Flere end 200.000 danskere vil kunne omlægge deres lån med fordel. Årsagen er, at renten igen er faldet tilbage, så det i skrivende stund er muligt at få 30-årige lån med 0,5 pct. i rente til en attraktiv kurs,« lyder det fra Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank, i en kommentar.
Læs også: Se listen: 30 spændende grønne aktier
Aktuelt ligger kursen på 0,5 procentlånet lige omkring 97, efter kursen toppede 5. januar, hvor den rundede 98. Man kan blandt andet også vælge et 20-årigt lån med 0 pct. i rente eller et 10-årigt lån med minus 0,5 pct. i rente. Derudover kan du få et lån med 30 års afdragsfrihed, hvis gælden ligger under 60 pct. af boligens værdi.
»Mulighederne er virkelig mange og gode,« tilføjer Mikkel Høegh.
Fristen er 31. januar, derefter er næste frist 30. april.
En god idé?
Når man vurderer, om en omlægning er en god idé eller ej, afhænger det af besparelsen, løbetiden på lånets gæld og ikke mindst ens tidshorisont, pointerer boligøkonomen.
»Hvis man har en gæld på mere end 500.000 kr. og betaler en rente, der er højere end 1 pct., så er der ikke meget at betænke sig på. Medmindre man har en meget kort løbetid – men det har de færreste med en gæld på over 500.000 kr.,« argumenterer Mikkel Høegh.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Dermed kan en omlægning være relevant for boligejere, der har lån med en rente på 1,5 pct. eller højere, fordi man reducerer rentebetalingerne på lånet. En omlægning er dog forbundet med en række omkostninger, hvorfor restgælden formentlig vil vokse. Derfor kræver det som regel en restgæld på minimum 500.000 kr., før det kan betale sig, lyder det.
Læs også: Danske Bank: Disse to ting kan afspore aktiefesten
Du kan også benytte omlægningen som en beskyttelse af din formue, foreslår boligøkonomen. Når renten stiger, falder kurserne på obligationerne bag ens lån – og omvendt.
»Jo lavere rente man har på sit lån, desto mere falder kursen. Det betyder, at værdien af ens gæld også reduceres, og dermed falder kursværdien af ens gæld. Sagt med andre ord skal man betale et mindre beløb tilbage for at blive sit lån kvit. Herved opstår der formuebeskyttelse,« skriver Mikkel Høegh.
En folkesport
Mikkel Høegh mener, at man bør benytte den nuværende nedlukning, hvor mange har ekstra luft i kalenderen, til at kigge sin boligøkonomi igennem.
»Konvertering eller omlægning af realkreditlån kaldes ofte en folkesport. Vi danskere er generelt vilde med at gøre ting, hvor vi kan opnå en besparelse. Alligevel kan vi se, at der er mange, som ikke har slået til,« skriver boligøkonomen, før han peger på forskellige årsager til hvorfor:
»Med de mange forskellige låntyper er det slet ikke så enkelt at vælge. Det var nemmere i gamle dage, hvor der kun var én type lån. Der er dog ingen grund til at brække nakken over mulighederne. Er du i tvivl om, hvad der kan betale sig for dig, så tag fat i din rådgiver,« lyder rådet.
Har man i dag et 2 pct. lån med afdrag og en restgæld på 1 mio. kr. og omlægger til et 0,5 procentlån, sparer man cirka 220 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er tjent hjem igen på omtrent fire et halvt år, viser beregninger fra Arbejdernes Landsbank.
Har man et 1,5 procentlån med afdrag og en restgæld på 1 mio. kr., som bliver omlagt til et 0,5 pct. lån, sparer man cirka 80 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er tjent hjem på cirka seks et halvt år.
Læs også: Tæt på udsolgt: Her bliver markedet for ejerlejligheder støvsuget
Læs også: Sådan lander boligrenterne i 2021 - her er økonomernes bedste bud
