Henter kommentarer

Så meget er renten på realkreditlån steget i år

RB Plus/PFS Dyr bolig kan blive billigere om måneden Der kan være stor forskel på de samlede månedlige udgifter til tilsvarende boliger, selv om de ligger med få kilometers afstand.Se Ritzau: Jyske Bank langede boliglån for 80 milliarder ud sidste år. Jyske Banks bankrådgivere havde travlt med at pushe realkreditlån i 2016, hvor banken kunne lægge omkring 80 milliarder kroner til udlånet til danskernes boliger. ARKIV: Huse i Lyngby Sorgenfri. Grundskyld. Villaer. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017)
RB Plus/PFS Dyr bolig kan blive billigere om måneden Der kan være stor forskel på de samlede månedlige udgifter til tilsvarende boliger, selv om de ligger med få kilometers afstand.Se Ritzau: Jyske Bank langede boliglån for 80 milliarder ud sidste år. Jyske Banks bankrådgivere havde travlt med at pushe realkreditlån i 2016, hvor banken kunne lægge omkring 80 milliarder kroner til udlånet til danskernes boliger. ARKIV: Huse i Lyngby Sorgenfri. Grundskyld. Villaer. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017) Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Siden årsskiftet har rentepilen bevæget sig opad, og det kan mærkes på realkreditrenterne.

»Realkreditrenterne er steget overraskende hurtigt over de seneste uger – og også mere end, hvad var ventet af langt de fleste prognosemagere,« lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

F1-renten har siden januar nærmest ikke ændret sig, mens F3-renten er steget med cirka 0,07 %-point. F5-renten er steget med 0,16 %-point og F10-renten er oppe med 0,25 %-point.

Læs også: Boligsalget slog rekord i januar: Her gik køberne amok

Kigger man på de 30-årige fastforrentede lån, har rentestigningen været en smule højere. På det 30-årige 0,5 pct. lån med afdrag er renten steget med 0,27 pct. siden begyndelsen af januar.

Selvom det ikke er lige så billigt at være boligejer med et realkreditlån, som det var inden årsskiftet, er rentestigningerne stadig af en mindre størrelse, påpeger Christian Hilligsøe Heinig.

»Målt i forhold til den månedlige ydelse efter skat, er konsekvenserne for boligejerne dog stadig beskedne.«

Har man et F5-lån med afdrag, er ydelsen efter skat i dag cirka 3320 kr. for et lån på 1 mio. kr. mod 3295 kr. i starten af januar. Der er tale om en stigning på 25 kr. om måneden.

For et fastforentet lån med afdrag betyder rentestignigen et hop i ydelse på godt og vel 65 kr. om måneden.

Læs også: Renten fortsætter op: »Der er ikke meget positivt at sige for boligejerne«

Læs også: Boligrenterne stiger: »Farvel til den historisk lave rente«