Når det nye år bliver skudt i gang vil ejerlejligheder over hele landet opleve en skattestigning i sammenhæng med den nye boligskattereform, og det vil især ramme storbyerne hvor der er mange lejligheder.
Hvor meget lejligheder i storbyerne vil stige i skat har Vurderingsstyrelsen lavet nogle beregninger på i en ny oversigt, skriver Børsen.
I en typisk ejerlejlighed i Københavns Kommune, som Vurderingsstyrelsen sætter til at være 4 mio. kr. værd , vil skatten stige med 10.100 kr., mens i Aarhus kan man se frem til en skattestigning på 6700 kr. på en typisk lejlighed - og lidt mindre i Odense.
Hvis du på nuværende tidspunkt er ejer af en lejlighed, så rammer disse skattestigninger ikke dig, da du får gavn af den såkaldte skatterabat, men vedkommende der køber lejligheden efter dig vil blive ramt af den stigende skat.
Læs også: Mere eller mindre i boligskat? Sådan bliver størstedelen af danskerne ramt
Den 1. januar 2024 træder den nye boligskattereform i kraft.
Her vil fire ud af fem boligejere opleve, at deres boligskat falder. Det er især dem, der bor i hus.
Den sidste femtedel vil i stedet få en skatterabat - altså på papiret vil deres boligskat stige, men for at gøre overgangen til den nye boligskattereform glidende har man besluttet, at ingen af de nuværende ejere skal betale mere, men at man i stedet vil få en kontant rabat på stigningen. Tilgengæld vil denne skatterabat frafalde, når man sælger sin bolig videre, og den nye ejer vil dermed skulle betale den nye og højere skat.
Det er især ejerlejligheder og liebhaverboligere, der får gavn af denne skatterabat.
Læs også: Over 10 mia. kr. venter på at kunne blive udbetalt til boligejerne: ‘Der bliver fest i provinsen’
Læs også: Privatøkonomisk ekspert til boligejerne: Træk lige vejret – I er sluppet billigt