Særligt lån ser ud til at gøre comeback: 'Boligejerne vælger det helt bevidst'

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki gjorde comeback i år. Det samme gjorde det såkaldte svenskerhår, ligesom Andreas Mogensen gjorde comeback ude i rummet.
Nu ser det ud til, at også F1-lånet gør comeback – dog af en potentielt risikabel grund.
Det skriver erhvervsmediet Finans.
I alt har syv ud af ti flekslånere, som fra årsskiftet skal have ny rente, nemlig valgt lånet med den høje renterisiko, hvor renten fastsættes én gang årligt – deraf betegnelsen F1.
Både F1, F3 og F5 er såkaldte tilpasningslån, hvor ydelsen på lånet ændrer sig med renten.
Årsagen til tilstrømningen til F1-lånet vurderes at være, at flekslånerne har en forventning om, at renterne falder i løbet af næste år.
»Boligejerne vælger helt bevidst et lån med en højere ydelse i håbet om, at renterne efterfølgende falder, og de dermed hurtigere kan få en besparelse,« forklarer Haris Coric, der er seniorøkonom i Realkredit Danmark, til Finans.
Dog er det usikkert, om man får noget ud af det – eller hvor meget.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner