Det vil få markante økonomiske konsekvenser for både den enkelte pensionsopsparer og den danske samfundsøkonomi, hvis statsminister og partiformand Mette Frederiksens udmelding om at lempe stigningstakten i pensionsalderen føres ud i livet.
Det viser beregninger fra pensionsselskabet Velliv og tal fra Pensionskommissionen, som kom med sine anbefalinger til en en reform af pensionssystemet i 2022.
Næste år ventes Folketinget, som det er forudskikket i velfærdsforliget fra 2006, at hæve pensionsalderen til 70 år gældende fra 2040.
Det bliver ifølge Mette Frederiksen sidste gang, at Socialdemokratiet kommer til at lægge stemmer til, at pensionsalderen stiger i takt med den forventede stigning i levealderen.
Som reglerne er i dag, skal Folketinget hvert femte år stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal hæves med op til et år med 15 års forsinkelse.
Hvad Mette Frederiksen helt præcis ønsker at sætte i stedet er uklart.
Hun vil ikke trække sit parti ud af velfærdsaftalen, der blandt økonomer betragtes som fundamentet under Danmarks sunde økonomi, men i stedet genforhandle aftalen, så pensionsalderen stiger mere ‘lempeligt’ og med en ifølge statsministeren mere retfærdig social balance.
Mette Frederiksen har annonceret, at hun gerne vil have en snak med danskerne om, hvordan pensionssystemet kan reformeres, men mens der bliver snakket, er det nærliggende at gribe fat i Pensionskommissionens anbefalinger fra maj 2022, som måske kan give et fingerpeg om, hvor Mette Frederiksen har sine tanker fra.
Det var den daværende VLAK-regering, der i 2019 besluttede at nedsætte kommissionen, og da kommissionen i praksis blev nedsat i november 2020, hvor Mette Frederiksen var blevet statsminister, stod også Socialdemokratiet bag Pensionskommissionen.
Kommissionen anbefalede på linje med Mette Frederiksens nuværende udmelding en mere lempelig stigning i pensionsalderen, end det er aftalt i velfærdsforliget.
I grove træk vil stigningstakten i pensionsalderen med kommissionens forslag blive halveret. Konkret vil det for eksempel betyde, at en i dag 28-årige person vil kunne gå på pension som 72-årig i stedet for som 74-årig.
Det vil betyde, at den i dag 28-årige vil få to år færre til at spare op til pension. Samtidig skal den lavere opsparing spredes ud over to år mere som pensionist.
Det er noget, der vil kunne mærkes negativt på de årlige pensionsudbetalinger, viser beregninger som pensionsselskabet Velliv har foretaget for Euroinvestor og B.T. med udgangspunkt i en årsløn på 500.000 kroner før skat og en årlig pensionsindbetaling på cirka 64.000 kroner.
Helt konkret vil den årlige udbetaling før skat fra pensionsselskabet skrumpe med 36.000 kroner. Til gengæld stiger udbetalingerne fra det offentlige og ATP fra 142.000 kroner til 153.000 kroner, fordi der med den lavere private pension sker mindre modregning i folkepensionen.
Samlet vil den i dag 28-årige pensionsopsparer med de nuværende regler få 400.000 kroner før skat om året i 18 år, mens den samme person vil få 375.000 kroner før skat om året i 20 år, hvis pensionsalderen sænkes fra 74 år til 72 år.
»For den enkelte vil det være en meget god deal at få to år mere på pension mod at gå 25.000 kroner ned i indkomst før skat om året. Det svarer til 1200-1300 kroner om måneden efter skat. Den byttehandel vil de fleste nok sige ja tak til, « siger Jens Christian Nielsen, økonom og rådgivningsekspert i Velliv.
Han tilføjer imidlertid, at det er en mindre god deal for samfundsøkonomien. Der vil nemlig både skulle bruges flere skattekroner på folkepension, og samtidig vil statskassen miste store skatteindtægter, hvis danskernes arbejder færre år.
Hvis Pensionskommissionens anbefalinger udmøntes, vil det vil ifølge kommissionen koste statskassen 18 milliarder kroner (2022-niveau) om året, og Danmark vil tabe 80.000 fuldtidspersoner i arbejdsudbud frem mod århundredeskiftet.
Samtidig vil det reducere den finanspolitiske holdbarhed fra 1,1 procent af BNP til 0,4 procent af BNP.
Det er et stort indhug i statsfinanserne, men der vil altså fortsat være styr på økonomien.
»Der vil ikke være så meget tilbage at rutte med til andre ting. Men det er et politisk spørgsmål. Vi mener, at det ville være klogt at indrette pensionsopsparingen mere fleksibelt, så man eksempelvis kunne bruge af den til for eksempel selvbetalt efter- og videreuddannelse i et langt arbejdsliv,« siger Jens Christian Nielsen
Fastfryses pensionsalderen på 70 år, som både Dansk Folkeparti og De Radikale tidligere har foreslået, vil det ikke blot koste hele det finanspolitiske råderum, det vil også slå et gigantisk hul i statskassen.
Hvert år vil der mangle et tocifret milliardbeløb, medmindre der findes tilsvarende besparelser i den offentlige sektor, eller skatteskruen strammes.
Med kommissionens forslag kan et vuggestuebarn se frem til at kunne gå på pension som 74-årig i stedet for som med de gældende regler at på pension som 77-årig ved århundredeskiftet.
Lyt til den seneste episode af podcasten Millionær Klubben her: