Indendørs swimmingpool, privat badmintonbane, billardbord, oceaner af plads og med jagtmuligheder lige uden for døren.

Asbølholm Slot byder på rige mængder luksus – og nu kan det blive dit. Endda til tilbudspris.

Nej, selvfølgelig får du det ikke til samme pris som en toværelses i Brønshøj, men der er barberet hele 17 millioner kroner af salgsprisen, skriver Boliga i en pressemeddelelse.

Da Asbølholm Slot blev sat til salg i juni, lød salgsprisen på 47 millioner kroner.

Her ses slottets indendørs swimmingpool. Landbrugsmæglerne

Nu kan slottet ved Lunderskov nær Kolding blive dit for 'kun' 30 millioner kroner.

Asbølholm Slot blev opført i 1989 og er et af Danmarks nyeste slotte.