Det plejer at være god latin, at det over tid er en god og sikker investering at købe fast ejendom. Den rettesnor gælder stadig for husejere og lejlighedsejere i og omkring København og andre store byer i Danmark.Men i næsten halvdelen af landets kommuner har huspriserne her cirka 15 år efter finanskrisen endnu ikke indhentet det tabte.I nogle kommuner er huspriserne nærmest punkterede.Det viser en ny analyse fra bankportalen Mybanker.En husejer i Københavns Kommune med et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter kunne på pristoppen lige før finanskrisen – i fjerde kvartal 2006 i Københavns Kommune – sælge sit hus for 4,09 millioner kroner (se prisudviklingen for huse i din kommune i skemaet i bunden af artiklen).Den samme husejer kan i dag sælge sit hus for 6,63 millioner kroner og har altså høstet en gevinst på bundsolide 62 procent, siden priserne toppede lige før finanskrisen, der for alvor rullede ind over Danmark i 2008 og sendte boligpriserne i dørken.Helt, helt anderledes sort ser det ud for husejerne i Langeland Kommune.Da priserne toppede på Langeland lige op til finanskrisen, kunne en gennemsnitlig husejer sælge sit hus på 140 kvadratmeter for 1,17 millioner kroner. Her 16 år efter priserne toppede på Langeland, kan den selvsamme husejer kun få 823.000 kroner for sit hus.{embedded type='node/node_image' id='87672'}Og her skal man være opmærksom på, at undersøgelsen fra Mybanker er opgjort i løbende priser. Tager man højde for inflationen, har husejeren på Langeland lidt et endnu større tab, da forbrugerpriserne er steget med 35 procent fra 2007 til 2023.Kløften mellem land og by vil alt andet lige uddybes de kommende år, vurderer cheføkonom i Mybanker Jens Hjarsbech.»Den udvikling, man har set i friværdiformuerne i København og andre store byer som Aarhus, er man gået glip af i andre dele af landet. Den udvikling vil forstærkes af den generelle udvikling, hvor folk søger mod byerne og forstæderne, hvor udbuddet af huse ikke kan følge med efterspørgslen, og så stiger priserne,« siger han.Samtidig kan man ifølge Jens Hjarsbech ikke udelukke, at husene i udkantskommunerne har et større vedligeholdelsesefterslæb end i de dyre områder, da husejere i udkantskommunerne generelt har mindre friværdi at låne i til for eksempel et nyt tag eller nye fuger i hele murværket.{embedded type='node/node_image' id='87673'}Og dårligt vedligeholdte huse i en søvnig flække er selvsagt mindre attraktive end en topmoderniseret villa på Frederiksberg.De nye boligbeskatningsregler, der trådte i kraft 1. januar i år og gjorde op med skattestoppet, vil trække i den modsatte retning og gøre kløften mindre dyb, end den ellers ville have været.»Med de nye boligbeskatningsregler bliver man løbende beskattet af værdistigningerne i ens bolig. Det vil lægge en dæmper på prisstigningerne, især hvor det går stærkest,« siger Jens Hjarsbech.Den positive side af mønten i udkantskommunerne er, at førstegangskøbere har væsentligt lettere ved at komme ind på boligmarkeder, end det er tilfældet i for eksempel hovedstadsområdet.{embedded type='node/custom_code_html' id='87674'}
