Henter kommentarer

Boligudbuddet rasler ned: "På husmarkedet holder sælgerne stadig fest"


Boligpriserne er steget ganske markant det senest år og boligrenterne pibler op.

Alligevel er danskernes interesse for at købe bolig stadig stor, hvilket har fået udbuddet af huse til at falde til det laveste niveau i 16 år.

Kigger man på udbuddet af fritidshuse, er det aktuelle niveau det laveste i 18 år. Med andre ord er der aldeles langt mellem til salg-skiltene.

Det afslører nye tal fra Finans Danmarks boligudbudsstatistik for januar 2022.

»Båden renten og boligpriserne er steget det seneste år, men på husmarkedet holder sælgerne stadig fest. Der er fortsat mange købere i markedet, og det presser antallet af udbudte huse ned. Det giver sælgerne optimale vilkår, for når der ikke er ret meget til salg, er det nemmere at holde fast i en høj pris,« skriver boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, i en kommentar til de nye tal.

Dog forventer hun, at udbuddet igen vil stige i løbet af forårsmånederne.

»Vi forventer at udbuddet af huse vil begynde at stige igen, lige så snart lyset vender tilbage i marts. Historisk har det nemlig altid været sådan, at foråret fik sælgerne frem og udbuddet til at stige, og sådan forventer vi også, at det vil gå i år.«

Læs også: Sydbank om C25-aktie: Usikkerheden er vokset – det vil presse aktien ned

Læs også: ​Mærsk skriver Danmarkshistorie med nye tal