Gårsdagens rentehævning fra den amerikanske centralbank er godt nyt for danskernes boligrenter.Det er budskabet fra Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.Onsdag aften meddelte den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, at de hæver renten med 0,25 procentpoint, hvilket var helt på linje med et stort flertal af investorernes forventninger.Læs også: Aktieanalysechef: Håb var den bedste strategi for disse aktier – forvent ikke at det fortsætter»At Jerome Powells renteforhøjelse bekræfter investorernes forventninger betyder, at det ikke flytter gevaldigt på renterne på de finansielle markeder. Og det er godt nyt for danskernes boligrenter, at han valgte ikke at tage investorerne på sengen og sende renten op med for eksempel 0,5 procent,« lyder det fra chefanalytikeren.»4-procentlånet med afdrag, der lige nu er det ledende lån med fast rente, er dermed foreløbigt fredet, som boligkøbernes foretrukne lån. En overraskende stor renteforhøjelse kunne have sendt kurserne ned på realkreditlån og medført en genåbning af 5-procentlånet. Det ville dermed gøre det dyrere at købe bolig og ville øge pristrykket på et i allerede presset boligmarked,« tilføjer han.Allerede i dag er det tid til det næste rentemøde. Denne gang er det nyt fra Den Europæiske Centralbank, hvor konsensus er en renteforhøjelse på 0,5 procentpoint.Læs også: Spår opkøb af C25-selskab: 'Sandsynligheden er meget stor'Hvis et stort flertal af investorerne i eftermiddag får sig en rente-overraskelse vil det sende både de korte og lange boligrenter op, og så kan det være, at fredning af 4 procentlånet ikke holder længe, forklarer Sune Malthe-Thagaard.»Renterne på lån med fast rente i 30 år er faldet til 4 procent efter at have nået rentetoppen på 6 procent i september sidste år. Det er sket på en forventning i markederne om, at inflationen snart er tæmmet, hvilket kan give plads til mulige rentenedsættelser engang i 2024,« siger han.Han tilføjer, at deres vurdering er, at det er klart mest sandsynligt, at inflationen i euroområdet er tilbage på 2 procent i løbet af 2024, og vi derfor snart når toppen for centralbankernes renter.Læs også: Sydbank: Optimisme har fået investorer til at sælge ud af danske aktierLæs også: Nykredit: Vi er halvvejs igennem prisfaldene