De amerikanske storbanker står til at afsætte de største beløb til tab på udlån siden starten af coronakrisen.
Det skriver den britiske finansavis Financial Times, på baggrund af analytikerestimater fra Bloomberg.
De viser, at de seks største amerikanske banker – JPMorgan Chase, Bank of America, Citigroup, Wells Fargo, Goldman Sachs og Morgan Stanley – forventes at afsætte omkring 7,6 mia. dollar til tab på lån, som kunderne ikke kan betale.
De seks storbanker løfter sløret for de endelige beløb i deres regnskaber for andet kvartal, som bliver fremlagt i denne uge. Blandt andet vil JP Morgan Chase offentliggøre sit halvårsregnskab fredag. Det samme gør Wells Fargo og Citigroup.
Læs også: Storbank: Disse aktier er det billigste de nogensinde har været
Det sker på et tidspunkt, hvor bankerne ellers har tjent godt på stigende indlånsrenter, i takt med at centralbanker verden over har hævet renterne for at bekæmpe inflationen.
Men de stigende renter har også gjort det dyrere for forbrugerne at betale af på deres lån, ligesom den vedvarende høje inflation også udfordrer. Og det får altså de amerikanske banker til at sætte store beløb til side, skriver Financial Times.
Læs også: Aktiechef sætter ord på dansk milliardhandel
Ifølge avisen er det særligt lån til erhvervsejendomme, der kan være med til at udfordre storbankerne.
Det ses blandt andet fordi, at udlejerne i USA oplever en faldende efterspørgsel, som følge af at flere og flere i højere grad arbejder hjemme.
Læs også: Kapitalforvalter: Derfor kan aktieopturen fortsætte – hør overblikket på 5 minutter
Læs også: Børshuse ændrer syn på C25-aktie
