Der er fortsat behov for stram økonomisk politik for at bringe inflationen ned.
Det vurderer Nationalbanken i en ny analyse om udsigterne for dansk økonomi.
Kerneinflationen kommer ifølge Nationalbanken til forblive høj de kommende år, og den forventning skyldes, at man forudser flere lønstigninger.
»Kerneinflationen er fortsat høj, og der er udsigt til, at høje lønstigninger vil forlænge perioden med høj inflation. Der er behov for en stram økonomisk politik for at bringe inflationen ned,« skriver Nationalbanken i analysen.
Nationalbanken vurderer dog, at den nuværende pengepolitik er tilstrækkelig til at bekæmpe inflationen, hvis finanspolitikken holdes i stram snor.
Nationalbanken skriver, at kapacitetspresset og lønstigningerne i Danmark forventes at være på linje med euroområdet.
»Derfor er pengepolitikken i udgangspunktet tilstrækkelig til at bringe inflationen ned i Danmark med den aktuelt planlagte finanspolitik. Det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned.
Pengepolitik føres ved at ændre på renterne, mens finanspolitik handler om, hvordan staten bruger sine penge.
Læs også: Nationalbanken opjusterer forventningerne til boligmarkedet
