En svækkelse af markedsforholdene særligt i USA og Tyskland har fået det svenske teknologiselskab Hexatronic til at dæmpe forventningerne til markedsudviklingen i andet halvår.
I forbindelse med regnskabet for andet kvartal midt i august var vurderingen fra selskabet, at markedet ville have lav eller ingen vækst i anden halvdel af 2023. Men nu er vurderingen mere negativ.
Læs også: Vestas har lang vej til forbedret indtjening, vurderer tyske Berenberg
»Efter svagere markedsforhold i primært USA og Tyskland i den efterfølgende periode, venter Hexatronic en negativ organisk omsætningsvækst i anden halvdel af 2023. Vi venter dog, at driftsmarginen vil udvikle sig på niveau med vores finansielle mål på 15-17 pct. i andet halvår,« skriver selskabet.
Hexatronics skriver endvidere, at den makroøkonomiske situation med høj inflation og høje renter har resulteret i stigende konstruktionsomkostninger, og kunderne bliver mere forsigtige med deres investeringsbeslutninger.
Læs også: Investor om storaktionær i dansk selskab: 'De pisser på aktionærerne'
»Hexatronics opfattelse af et betydeligt strukturelt behov for at udvide og styrke kommunikationsnetværkene på tværs af virksomhedens strategiske markeder står fast på mellemlang sigt, fastslår selskabet.«
Aktien i Hexatronic falder fredag 7,5 pct. efter et fald torsdag på 11,6 pct.
Læs også: Børshus ser stort potentiale i Lululemon – det er en ny favoritaktie
Læs også: To hypede børsdebutanter falder under børsnoteringskurs
.\\˙ MarketWire
