Novo Nordisks vægttabsmidler giver blandt andet flere maveproblemer end et ældre vægttabsmiddel ved navn Contrave.
Det fremgår af et studie bragt i det medicinske tidsskrift Jama, skriver Bloomberg News.
Forskerne har i studiet brugt en stor sundhedsdatabase til at sammenligne indberettede bivirkninger i perioden 2006-2020 for Novos GLP-midler som Ozempic, Victoza og Saxenda og Contrave, der dog giver et lavere vægttab.
Læs også: Nu er USA's enorme statsgæld pludelig blevet et dyrt problem
Og forekomsten af eksempelvis betændelse i bugspytkirtlen, der er en kendt, men sjælden bivirkning, var omkring ni gange større med GLP-1-midler end med Contrave.
Forekomsten af en anden bivirkning såsom forsinket mavetømning var ligeledes knap fire gange større.
Samlet set er bivirkningerne dog stadig sjældne, men forskerne opfordrer til, at de tages med i betragtning, når midlerne udskrives til behandling af vægttab til personer, der ikke også har diabetes.
Læs også: Lau Svenssen har købt op i flyselskab: 'Det er et skud fra hoften'
Læs også: Børsmyndigheder stævner Elon Musks i sag om køb af Twitter
.\\˙ MarketWire
