Danske boligejere har haft en kæmpe fordel fremfor andre europæiske lande. Faktisk så stor en fordel, at danske boligejere har sparet helt op til 11 mia. kr. i finansieringsomkostninger om året i perioden 2013-2022.

Og årsagen er det helt særlige danske realkreditsystem, viser en ny analyse, som konsulenthuset Copenhagen Economics har lavet for Nykredits ejer, Forenet Kredit, ifølge Finans. 

I analysen bliver de danske boligejeres udgifter til boligfinansiering sammenlignet med boligejere i Sverige, Tyskland og Holland, som er de lande med de bedste og mest velfungerende systemer til at finansiere boliger.

»Realkredit er en vigtig søjle, der understøtter, at vi har et velfungerende marked for boligfinansiering i Danmark. Generelt har danske boligejere lave omkostninger på boliglån i forhold til andre lande, og der er adgang til realkredit i hele landet,« siger Morten May Hansen, der er seniorøkonom i Copenhagen Economics.

Læs også: Endnu et rentechok: Ekstraregning på vej til en række boligejere

Læs også: Cheføkonom med råd til boligkøbere: Pas på