Antallet af udenlandske ejere i chipproducenten, Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC) har ikke ramt sin top endnu.

Dog kan den nuværende aktieoptur få globale fonde til at fortsætte med at købe op. 

Det skriver Bloomberg News.

Læs også: Højeste lønstigninger i 25 år: Her er grupperne med årets højeste lønstigninger

I sidste uge kunne chipdesigneren Nvidia løfte sløret for et frisk regnskab med stærke indtjeningstal. Det nye regnskab satte endnu en gang ild i hypen omkring kunstig intelligens.

Og det var med til at tiltrække udenlandske investorer til at købe op i TSMC, der fredag havde omkring 75 pct. af deres ejere blandt udenlandske investorer.

Det er den største andel i to år, men der er stadig et stykke vej endnu til deres højeste niveau nogensinde. I 2017 var 80 pct. af aktierne i selskabet nemlig ejet at udenlandske investorer.

Globale fonde er generelt undervægt i aktier fra Taiwan, og det er et tegn på, at flere vil købe op i fremtiden, lyder det fra Goldman Sachs. 

TSMC er den mest værdifulde asiatiske aktie, og den er oppe med 46 pct. siden årets start, hvilket har bidraget til omkring en fjerdedel af opturen i MSCI Asia Pacific Indeks.

Læs også: Danske Bank med dyster prognose for boligejere

Læs også: Boligredaktør om rentehammer: En del boligejere vil skulle på en mindre eksotisk ferie i år