Den tyske inflation lander på linje med forventningerne.

Det viser dugfriske tal fra den tyske pendant til Danmarks Statistik.

Tysk inflation målt fra år til år landede i denne måned på 2,4 pct., hvilket også var det markedet forventede.

I den forgangne måned, april, steg inflationen målt fra år til år med 2,2 pct.

»Selvom den tyske inflation er steget en anelse den seneste måned, er der lagt i kakkelovnen til en rentenedsættelse på Den Europæiske Centralbanks rentemøde den 6. juni.,« siger Thomas Ambrosius, der er boligredaktør på Euroinvestor og B.T., og tilføjer:

»Det var forventeligt, at inflationen ville stige en smule i Tyskland, da vi har set pæne lønstigninger hos vores tyske naboer. Det sætter sig i forbrugerpriserne, men ikke mere end at der er rum til at sænke renten for første gang i meget lang tid.«

De tyske inflationstal er en god rettesnor for, hvad man kan se frem til hos de europæiske inflationstal, der lander fredag klokken 11.

Læs mere: Sådan kan du score 600.000 kr. med særlig finte

Læs mere: Guld i gemmerne – danskerne sælger ud under historisk høj pris