Den internationale storbank HSBC har fundet sin nye topchef, efter at Noel Quinn tidligere på året fortalte, at han ville forlade banken efter fem år som topchef.
Det bliver bankens nuværende finansdirektør Georges Elhedery, der kommer til at overtage topposten.
»Jeg er dybt beæret over den tillid, jeg har fået til at lede denne store institution ind i fremtiden. Sammen med vores talentfulde team ser jeg frem til at levere enestående værdi til vores kunder og investorer ved at levere stærke præstationen på en bæredygtig vækstbane,« udtaler Elhedery ifølge CNBC.

Den nye topchef blev udnævnt til finansdirektør i januar 2023.
HSBC er en international storbank med rødder i Hong Kong. Selskabet har en markedsværdi på 159 mia. dollar og den amerikanske notering af aktien er steget med 7,3 pct. i år indtil videre.
Læs også: Novo-middel under kritik i nyt land: Det er for dyrt og usikkert
