De seneste kursfald har fået en helt særligt gruppe vinderaktier til at se attraktive ud i deres nuværende prisniveau.

Sådan lyder det fra storbanken Morgan Stanley, skriver det amerikanske erhvervsmedie CNBC.

Aktierne, som Morgan Stanley har kigget nærmere på, er de såkaldte Magnificent 7, som tæller Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Nvidia, Meta og Tesla.

Gruppen af aktier er steget eksplosivt siden starten af 2023 på begejstringen omkring udbredelsen af kunstig intelligens. 

Den seneste uges tid har flere af aktierne dog taget nogle voldsomme kursslag, da investorer over hele verden har solgt ud, hvilket har ramt vinderne hårdt.

Onsdag blev det så igen til fald for en række af aktierne. Det blev blandt andet til et fald på 5 pct. til chipkæmpen Nvidia og et dyk på 4,4 pct. til elbilproducenten Tesla.

Men aktieudsalget kan faktisk være en god købsmulighed, hvis USA undgår en recession, lyder det fra Morgan Stanley.

Læs også: FLSmidth opjusterer

»Selvom Magnificent 7-værdiansættelserne stadig står over for en betydelig nedadgående værdiansættelsesrisiko i et Black Swan- eller recessionsscenarie, så er de nuværende Magnificent 7-vurderinger i forhold til fremtidige vækstudsigter attraktive efter den nylige nedtur,« skrev analytiker Erik Woodring.

Efter mandagens fald handler aktierne med 40 pct. rabat, når der justeres for fremtidig vækst i indtjening pr. aktie, viser beregninger fra storbanken.

Efter luk onsdag er gruppen i gennemsnit nede med 8,6 pct. siden starten af måneden. Den store AI-vinder, Nvidia er faldet tilbage med 37 pct. fra aktiens absolutte top. 

D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.

I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Læs også: Milliardordre til Bavarian Nordic

Læs også: Novo fik kurstæsk efter opjustering