Det danske rederi Norden kom flot ud af det seneste kvartal - alligevel sender investorerne aktien ned med over 3 pct.
Kursfaldet undrer den garvede investor, Lau Svenssen, der er fast deltager i Millionærklubben. Det forklarede han i Euroinvestors liveblog om populære aktier.
»Aktiemarkedet er nogen gange tosset,« svarede han en læser, der undrer sig over, hvad der sker med Nordens aktiekurs.
Det kan ifølge Lau Svenssen måske skyldes, at rederiet blot udbetaler 2 kr. i udbytte mod tidligere 10 kr.
Til gengæld er der intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
»Jeg vil betragte det som en fejlreaktion. Men man skal være glad for det - for så kan man købe, når idioterne sælger,« lyder det videre i hans svar til Euroinvestor-læseren.
Lau Svenssen ejer selv selskaber i Norden - blandt andet i sin Millionærklubportefølje, hvor han indtil videre har lavet et afkast på 4 pct. i år.
Siden årsskiftet er Norden-aktien bakket med mere end 19 pct.
Læs mere om rederiets seneste regnskab her.

