Vil du finde den næste Novo Nordisk? Sundhedsinvestor peger på de selskaber, man som privatinvestor skal holde øje med


En af de absolut største trends på aktiemarkedet de seneste år er fedme – mere præcis medicin til at komme af med den overskydende vægt.
Her har giganterne Novo Nordisk og Eli Lilly været dominerende, men en lang række små og store selskaber forsøger også at komme ind på markedet. Sundhedsinvestor Claus Johansen, der lancerer sin globale sundhedsfond den. 1. november under navnet 'Afdeling Global Health Invest', har her samlet de selskaber, han mener, at det giver mening at holde øje med som dansk privatinvestor.