Et af verdens allerstørste mineselskaber, australske Rio Tinto, er interesserede i at købe det amerikanske Lithium-selskab Arcadium. 

Således har Rio Tinto, der har danske Jakob Stausholm i spidsen som adm. direktør, henvendt sig til Arcadium i forbindelse med et potentielt opkøb, fremgår det af en meddelelse fra selskabet mandag. 

Det har sendt Arcadium-aktien op med 35 pct. i mandagens amerikanske børshandel. 

Hvis handlen går igennem vil Rio Tinto blive en af verdens største leverandører af Lithium efter selskaberne Albemarle og SQM, skriver CNBC. Det sker blandt andet, fordi Rio Tinto så vil få adgang til Lithium-miner på fire kontinenter. 

Historien om det potentielle opkøb har sendt en række Lithium-aktier i vejret mandag, skriver Bloomberg. 

Det skyldes blandt andet, at Lithium-prisen har været under pres siden toppen i 2022. Spot-prisen på Lithium-karbonat i Kina er således nede med 85 pct. siden toppen i 2022, skriver Bloomberg. 

»Det faktum, at vi har et førsteklasses mineselskab, der er interesseret i at foretage en milliardopkøb — det er positivt for hele branchen,« lyder det fra Pavel Molchanov, der er analytiker ved Raymond
James & Associates til Bloomberg. 

Ifølge meddelsen er forespørgslen fra Rio Tinto ikke bindende, og der er ikke sikkerhed for, at et et tilbud vil blive accepteret eller at forhandlingerne vil fortsætte. 

Millionærklubben inviterer d. 24 oktober indenfor til en debat om, hvor økonomien er på vej hen efter et par usædvanlige år. Med et blik både tilbage i historien og frem mod det ukendte, undersøger vi, om verden - rent økonomisk - er på vej mod helt ukendt grund, eller om udviklingen snarere ligner "business as usual". Du får samtidig gode råd og tips til investering gennem dét, der her og nu kan virke både uklart og ukendt.

I panelet kan du møde: Steen Jacobsen, bestyrelsesmedlem og økonomisk kommentator, Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske og Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer