Meta, der ejer både Facebook og Instagram, har været genstand for en række kritikpunkter de seneste år. 

Og nu er den gal igen i Mark Zuckerbergs tech-virksomhed. 

For ifølge The Guardian har virksomheden netop fyret 24 medarbejdere for at bruge madkuponer til en værdi af 25 dollars, 178 danske kroner, der i stedet blev brugt til at købe ting til husholdning så som tandpasta og te. 

En af de medarbejdere, der er blevet afskediget, tjener mere end 2,7 millioner kroner årligt og giver nu sit perspektiv på sagen på den anonyme platform, Blind. Her skriver personen:

»På dage, hvor jeg ikke spiste på kontoret, hvis nu min mand lavede mad, eller hvis jeg skulle spise med mine venner uden for arbejdspladsen, tænkte jeg, at det ville være dumt at bruge kuponerne på mad, der ellers bare ville gå til spilde.«

Medarbejderen indrømmede dette, da personen blev konfronteret med det, efter at Meta havde foretaget en undersøgelse. Og efterfølgende blev personen fyret.

»Det var ikke til at tro, det var næsten surrealistisk,« skrev personen ifølge The Financial Times, der var først på sagen.

Gratis mad har længe været en af medarbejdergoderne i store tech-virksomheder. Men på de mindre redaktioner er folk blevet givet daglige madkuponer gennem madlevering som UberEats og Grubhub. Kuponernes værdi har ligget på 20 dollars til morgenmad (137 kroner) og de 25 dollars, som er dem, medarbejderne ifølge Meta har misbrugt. 

Artiklen er oprindeligt bragt på BT