Danske aktier blev sendt i grønt terræn onsdag, og der var generelt en god stemning hos investorerne.
De mest populære aktier i det danske C25-indeks steg samlet med 0,7 pct., og stigningen blev ledt an af vindmøllekæmpen Vestas.
Der skete dog også store kursbevægelser uden for C25-indekset, og her er den mest opsigtsvækkende ChemoMetecs optur efter et historisk fald.
Læs også: Investeringsselskab har allerede scoret 35 pct. i afkast i år: Her er strategien bag
Vi starter dog hos Vestas-aktien, der steg med 6 pct. i dagens handel.
Stigningen kommer i kølvandet på, at selskabet har modtaget en stor ordre fra USA.
Vindmølleproducenten skal levere turbiner, der kan producere 505 MW, skriver Bloomberg.
Vestas vil dog ikke løfte sløret for, hvilke projekter turbinerne skal leveres til.
Aktien i vindmølleselskabet er steget med næsten 55 pct. det seneste år.
Læs også: Chefstrateg peger på ny investeringsmulighed: Her er hans anbefaling
ChemoMetec blev tirsdag kastet ud i det største kursfald i selskabets historie, da aktien faldt knap 40 pct.
Investorerne var dog noget blidere ved aktien i onsdagens handel, hvor den endelige stigning lød på 18,5 pct., og dermed har aktien hentet noget af det tabte.
Det voldsomme kursfald tirsdag kom som en reaktion på, at selskabet, der laver laboratorieudstyr, nedjusterede sine forventninger til året.
Den kom blandt andet som følge af den statslige nedlukning i USA og geopolitisk uro.
Du kan læse meget mere om nedjusteringen her.
Dagens fem bedste i C25-indekset:
Vestas: +6,0 pct.
NKT: + 4,8 pct.
Rockwool: +3,9 pct.
Ørsted: +3,5 pct.
AL Sydbank: +3,0 pct.
Dagens fem dårligste i C25-indekset:
Pandora: -4,4 pct.
DSV: -3,4 pct.
Novo Nordisk: -0,9 pct.
A.P. Møller - Mærsk B: -0,6 pct.
GN Store Nord: -0,3 pct.
Læs også: Spiritusgigant fik sportshold med i prisen: Nu indkasserer selskabet milliarder
Læs også: Storbank har forsigtig tilgang sektoren: Fremhæver dansk kæmpe som eneste vinderaktie
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

